I forbindelse med frivilligt arbejde i Californiens nationalparker fik jeg pludselig et sløret syn på det ene øje og opsøgte en øjenlæge. Efter en ‘up-front’-betaling (for at vurdere kreditværdighed), nogle belladonnadråber og synet af en blafrende lægekittel lød regningen på et par tusinder kroner. At sætte foden indenfor lægens kontor var betryggende, men aspektet af lægen som købmand slog mig – især kommende fra det danske system, hvor betalingen på ‘behagelig’ vis foregår udenfor vores bevidsthed. Husker vi som sundhedsfaglige...