Forskning i og behandling af kræft i Danmark har et ambitiøst mål: Et tilbud om at indgå i forskning skal fremover være en del af alle patienternes forløb – uanset kræfttype.

Den målsætning vil sikre, at der sker fremdrift over hele linjen. Fremdrift på alle kræftformer og i hele patientforløbet. Fremdrift hos de sjældnere eller mere traditionelt forskningsfattige kræftområder og i de forløb, der går på tværs af sektorer.

Patienterne skal naturligvis deltage i forskningsprojekter, fordi det gør en forskel i deres eget kræftforløb og måske kan helbrede dem eller forlænge deres liv.

Personligt synes jeg også, at forskning og den udvikling, det fører til, kan give håb – give et drys af mening midt i et hårdt kræftforløb. Mest for patienterne, men også for behandlerne.

Som ny faglig formand for Danish Comprehensive Cancer Center, DCCC, vil jeg i de kommende år lede et målrettet arbejde mod at nå det mål.

Vi er de rette til at sætte målet

DCCC er organisationen til at sætte det ambitiøse og nationale mål. Det er vi, fordi vi fungerer som det nationale knudepunkt for kræftforskning og -behandling.

I 2017 blev DCCC oprettet som et led i kræftplan IV, som en national platform for samarbejde og vidensdeling på tværs af faglighed og geografi i Danmark. DCCC arbejder – og arbejder godt – på tværs af forskningstraditioner og sektorer. Men der er også nok at tage fat på.

DCCC gør især en forskel gennem vores arbejde med at udpege og nedbryde barrierer. Vi arbejder for at sikre, at kræftforskningen ikke bliver unødigt forsinket i sin vej fra forskningsidé over forsøg og til brug i klinikken. På tværs af kræfttyper og til gavn for patienterne.

I det faglige udvalg for DCCC, som jeg netop er blevet formand for, tager vores arbejde udgangspunkt i et solidt og differentieret fagligt fundament. Vi er et netværk af fremtrædende klinikere og forskere inden for udredning, behandling og efterforløb af forskellige kræftformer.

Samtidig er vi i DCCC stærkt forankret i ledelsessystemet hos både regioner og universiteter. Og det brede samarbejde forpligter også opadtil. Derfor er informationsvejen kort, når et eller flere områder gør os opmærksomme på en ny – eller en stædig – barriere for deres videre arbejde.

Det er en klar målsætning også fremover for DCCC at være spydspidsen i at identificere og sætte fokus på de områder i det danske kræftlandskab, som har brug for et løft.

Vi angriber benspændene

Mere forskning er løsningen til at bedre livet for patienter med kræft. Men den manglende mulighed for at dele data mellem forskere og klinikere, der er geografisk eller blot fagligt adskilt, spænder gevaldigt ben.

Vi har på kræftområdet sat den målsætning, at der inden for alle kræftformer skal være et relevant tilbud om at indgå i et forskningsprojekt, og det så nær på patientens bopæl som muligt

Danmark er slet og ret i alvorlig fare for at miste vores position i førerfeltet i kræftforskning. I Danmark skaber vi fantastisk gode kvalitetsdata på sundhedsområdet. Udnyttelsen af dem til glæde for nutidens og fremtidens patienter burde være en pligt.

Men jura og databeskyttelsesforordninger gør deling af data til en så besværlig proces, at det truer nationalt samarbejde. Dermed truer benspændet inklusion af patienter over hele landet i netop de nationale forskningsprojekter, som vi vil tilbyde dem at indgå i.

Selvsagt har vi i DCCC det seneste år arbejdet meget målrettet sammen med gode juridiske og ledelsesmæssige kræfter. Og bedre vilkår med mindre jurabøvl øjnes i horisonten.

For i april tager vi et løft i flok, når vi mødes på Christiansborg til en dag med fælles diskussion arrangeret af Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med DCCC og De Multidisciplinære Cancer Grupper. Inviteret er såvel politikere, forskere, jurister som ledelsessystemet i regionerne og på universiteterne. Sammen vil vi drøfte og finde – eller bane – veje gennem jurajunglen mod bedre vilkår for klinisk kræftforskning.

Mit håb er, at vi ved dagens slutning er endnu flere, som er motiverede og klædt på til at løfte sammen på de rette steder.

Kan løfte hele sundhedsvæsenet

I 2020 fik 45.205 danskere en kræftdiagnose. Skal vi kunne tilbyde dem alle at deltage i et forskningsprojekt, kræver det overblik og planlægning.

Når kræftlægen i en travl hverdag skal tilbyde patienten at deltage i et forskningsprojekt, har hun brug for overblik. Og overblikket skal være nationalt og dække både specifikke kræftformer og de projekter i f.eks. senfølger, som går på tværs.

Patienterne skal naturligvis deltage i forskningsprojekter, fordi det gør en forskel i deres eget kræftforløb og måske kan helbrede dem eller forlænge deres liv. Eller fordi de derved kan bidrage mest muligt til, at behandlingen af deres sygdom fremad bliver mere effektiv.

Patienten skal altså tilbydes det relevante projekt. Men det rationale gælder ikke kun inden for kræft.

DCCC har derfor sat sig i spidsen for at udvikle et nationalt overblik over alle igangværende kliniske studier i Danmark. Det overblik skal imødekomme at:

Lægerne hurtigt og nemt kan finde et studie, der passer til netop deres patient.

Forskerne let kan undersøge, om andre er i gang med et lignende studie, som de kan samarbejde med i stedet for at starte et nyt.

Patienterne nemt kan se, hvilke muligheder de har for at være med i et forskningsprojekt.

I DCCC har vi i de sidste år arbejdet målrettet på at skabe forudsætningerne for, at det fælles overblik kan blive en realitet og komme alle danske patienter til gavn.

For kræftområdet skal ikke gå enegang. Sammen med andre stærke områder vil vi være løftestang for hele forskningskæden og dermed sundhedsvæsenet. Det er vi heldigvis ikke ene om at ønske:

Den politiske vilje er også til stede. Da et bredt flertal i Folketinget i foråret 2021 vedtog den nye life science-strategi, var både formalia og finansiering på plads.

Derfor vil det nationale overblik over kliniske forsøg, som går i luften inden årets udgang, dække alle sygdomsområder og alle kliniske forsøg i Danmark.

Dermed forbedrer vi både patienternes muligheder for at deltage i kliniske forsøg og viderebygger forskningsinfrastrukturen i Danmark. Både i og uden for kræftområdet. Dét er så absolut glædeligt.

Vi har på kræftområdet sat den målsætning, at der inden for alle kræftformer skal være et relevant tilbud om at indgå i et forskningsprojekt, og det så nær på patientens bopæl som muligt. Et par vigtige skridt på vejen mod den målsætning er taget.

Den videre færd frem er en opgave, som jeg som ny formand for DCCC’s faglige udvalg med glæde tager på mig at være spydspids for – og indbyder til bredt samarbejde om.