Sexismen lever også på de danske sygehuse, hvor den hierarkiske magtstruktur og mange midlertidige ansættelsesforhold gør det næsten umuligt for den enkelte læge at sige fra over for grænseoverskridende adfærd fra en kollega. Det mener græsrodsbevægelsen Uden Tavshedspligt, der siden #MeToo-bevægelsen fik luft under vingerne for knap tre år siden, har stået i spidsen for et ulmende opgør med den etablerede accept af ‘hverdagssexisme’ blandt læger. Mange korte, tidsbegrænsede ansættelser ofte i mindre subspecialer, hvor få mennesker har stor magt...
