Måske er det snart slut med ondt i maven for de mange danskere, der lider af kroniske, inflammatoriske tarmsygdomme. Med en bevilling på 68,5 mio. kr. fra Danmarks Grundforskningsfond får forskning i de vedvarende betændelsestilstande i mave- og tarmregion nemlig et rygstød og et nyt grundforskningscenter, Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease (PREDICT), tilknyttet AAU. Det nye grundforskningscenter skal bidrage til den grundlæggende forståelse af sygdommenes årsager og forløb, og den viden skal bruges til forebyggelse, udvikling af...