Tidligere standarder for opfølgning efter et kræftforløb er måske ikke længere tidssvarende.

Nye diagnoser og bedre behandlinger har sendt langtidsoverlevelsen op over fem år for over halvdelen af alle patienter i Europa, og det betyder, at mange flere potentielt kan slås med eftervirkningerne efter behandling i lang tid.

Et nyt studie, som netop er blevet præsenteret på dette års kongres for European Society for Clinical Oncology (ESMO), tager fat om problemstillingen og viser, at rigtig mange patienter slås i flere år med blandt andet træthed, muskelsmerter og angst.

»På trods af den øgede opmærksomhed på at afhjælpe patienter er patienterne stadig for ofte alene om at skulle søge hjælp for symptomer, der ikke kan adresseres med medicin på samme måde som eksempelvis smerter,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Martina Schmidt fra German Cancer Research Center i Heidelberg, Tyskland, i en pressemeddelelse, som er sendt ud fra ESMO.

40 pct. føler sig kronisk trætte

I studiet har Martina Schmidt undersøgt efterforløbet for 2.508 patienter, der har været gennem en kræftbehandling for 15 forskellige typer kræft. Forskeren analyserede mønstre, alvorsgrad og symptomer op til fire år efter diagnosen.

Resultatet af undersøgelsen viser, at patienterne rapporterede om 36 forskellige senfølger. Den mest almindelige var kræftrelateret træthed (CRF). Det døjede 40 pct. af personerne i undersøgelsesgruppen med, og de fortalte, at alvorsgraden var fra moderat til alvorlig.

Flere end 40 pct. rapporterede også, at de som minimum var moderat påvirket af tab af fysiske evner, og over en tredjedel havde problemer med at sove, seksuelle problemer, ledsmerter eller angst.

Opfølgning bør indeholde systematisk screening

Ifølge Martina Schmidt bør opfølgning efter behandling for kræft ikke længere have fokus på de umiddelbare bivirkninger ved behandlingen og at opspore eventuelle metastaser, men også inkorporere end mere systematisk screening for yderligere symptomer, der kan være en byrde for patienten.

»Det første skridt bør være at sikre sig, at patienterne selv tidligt er bedre informeret om potentielle problemer, så de ved, at tilstande som CRF ikke kun kan forventes, men også kan behandles, og at de ikke skal vente på, at symptomerne forsvinder af sig selv,« siger Martina Schmidt.

Professor Dorothy Keefe, der er CEO for Cancer Australia, har ikke deltaget i det nye studie, men i pressemeddelelsen fra ESMO kommenterer hun på problemstillingen.

»Dette skyldes formentlig, at overlevelsesraten i sig selv halter bagud i forhold til introduktionen af ny medicin, men også mangel på prioritering sammenlignet med behovet for at udvikle nye lægemidler. I Australien har vi nu millioner af kræftoverlevere, der er hundrede millioner rundt om i verden, og et stigende antal kan potentielt set have senfølger efter kræften og behandlingen,« siger Dorothy Keefe.