Efter tre års undersøgelser har det britiske General Medical Council fundet, at Andrew Wakefield er skyld i grove forsømmelser og uetisk opførsel i forbindelse med en undersøgelse af 12 børn. Det skriver Times Online. Undersøgelsen, der blev offentliggjort i The Lancet i 1998, konkluderede, at der var en sammenhæng mellem mfr-vaccinen og udviklingen af autisme og tarmsygdomme hos børnene. The Lancet trak i februar artiklen tilbage, efter den i årevis havde skabt debat blandt læger og forskere og ikke mindst...