En håndfuld små røde pletter på halsen er det eneste synlige tegn på, at 68-årige Erling Holm er syg. Han tripper lidt, når han går hen ad linoleumsgulvet på 24. etage af Herlev Hospital, hvor han møder til behandling og kontrol mindst hver 14. dag. Han har kræft i leveren og er blevet tilbudt at deltage i hospitalets eksperimentelle forsøg med at give regional kemoterapi for tarmkræftmetastaser, der har sat sig i leveren.

»Jeg døjer meget med kvalme og periodiske mavesmerter på grund af kemoterapien. Jeg har et problem med, at huden falder af fodsålerne, og at det føles, som om jeg går på vat. Og så snurrer det voldsomt i mine fingre, når jeg skal tage vådt vasketøj ud af maskinen. Det er, som om de er stivfrosne. Jeg bliver nødt til at tage handsker på og er i det hele taget meget kuldefølsom,« siger Erling Holm.

Han har ikke nogen grænse for, hvor mange bivirkninger han vil acceptere. Han synes, det giver sig selv: Han går helt til grænsen, hvilket vil sige, at smerterne og kvalmen ikke må stoppe hans appetit over flere dage, for så ryger der for mange kilo, og han mister kræfter.

»Jeg har ikke læst alt om, hvilke bivirkninger der følger med behandlingen. Jeg bliver for deprimeret af det, så jeg vælger i stedet at læse om dem, hvis jeg får et problem,« siger Erling Holm.

Han er gået på pension og har tidligere arbejdet som tv-inspektør på Danmarks Radio. Til daglig er han hjemme hos sig selv i huset i Herlev. Hans kone døde for fire år siden, og de to voksne børn på 32 og 40 år er for længst flyttet hjemmefra. Diskussionerne om sygdommen har han derfor mest med de fem-syv læger, der skiftes til at læse hans journal forfra igen for at huske hans sygehistorie.

Lang ventetid
»Det er ufatteligt, så lang tid de bruger på at finde alle de papirjournaler. En dag sad jeg i tre timer og ventede, fordi de ikke kunne finde den. Det endte med, at jeg blev sendt hjem og bedt om at komme en anden dag,« siger han.

Det er bedre med den
faste kontaktsygeplejerske Anne Marie Marcussen, der giver ham kemoterapi og holder kontinuitet i behandlingsforløbet. Og så føler Erling Holm sig i øvrigt forkælet og godt taget af i afdelingen.

Han fik konstateret kræft i tyktarmen i oktober 2006 og er siden da blevet opereret i december på Gentofte Hospital, og da lægerne konstaterede »pletter« på leveren, fik han tilbud om at være med i de eksperimentelle behandlinger på Herlev Hospital. Første behandling fandt sted i januar og består i – ud over systemisk kemoterapi til hele kroppen – at han hver 14. dag får indsprøjtet en højdosis kemoterapi, som rammer specifikt i leveren. Han har fået ni ud af i alt 12 behandlinger

Han fik dog så voldsomme bivirkninger af den regionale kemoterapi, at lægerne satte ham ned på halv dosis efter tre-fire behandlinger.

I det halve år, Erling Holm har været i behandling med kemoterapi, har han haft kvalme. Han har tal på, at han i alt har spist 750 kemopiller og kvalmestillende piller, som han ganske vist ikke synes har virket, men han har alligevel spist dem, fordi det var vigtigt for ham at få godt med chokolade og havregryn med fløde ned, så han kunne holde vægten og styrken i kroppen.

Erling Holm har ingen forestillinger om fremtiden. Han tager en dag ad gangen. Men det går fremad, siger lægerne.

To dage efter interviewet viser en kontrolscanning af Erling Holms lever, at den er sygdomsfri.