Med forårets komme kan man få en stor trang til at rydde op, også i de af sundhedsvæsenets hængepartier, som bare bliver ved og ved at præge diskussionen og tage opmærksomheden fra vigtigere emner. Som psykiatrien, akutmodtagelserne og supersygehusene. En af de trættekære sager handler om de anløbne læger på Rigshospitalet, som siden sidste forår er blevet heglet igennem af især Jyllands-Posten, og hvor hospitalets ledelse nu omsider tager fat på den ultimative oprydning. Må man håbe, for det er en...
