Yngre læge i psykiatrien: Jeg gider ikke arbejde på den måde
32-årige Torbjørn Vinding Merinder kom ad omveje ind i speciallægeuddannelsen i psykiatri. En midlertidig vikarstilling på en psykiatrisk afdeling i Randers skulle blot have tjent som tidsfordriv i karrieremæssig forstand, men endte i stedet med at blive inspiration for den næste faglige udvikling.

Yngre læge i psykiatrien: Jeg gider ikke arbejde på den måde Folketingsvalg 2022: Dagens Medicin har talt med tre læger om, hvad, de mener, er valget vigtige temaer. Den yngre læge Torbjørn Vinding Merinder, der er under uddannelse som psykiater, mener, at det nye folketing skal prioritere sundhedsvæsenets udfordringer med arbejdsmiljø og fastholdelse.

Den 32-årige uddannelseslæge Torbjørn Vinding Merinder mener, at sundhedsvæsenets udtalte problemer med fastholdelse bør prioriteres endnu højere i de kommende år, når et nyt folketing skal sætte retningen for Danmark.

»Som sundhedsperson synes jeg, at det er vigtigt at prioritere arbejdsmiljøet i det offentlige sundhedssystem. Nogle steder er der tale om meget pressede arbejdsforhold for læger, sygeplejersker og andet personale,« siger han. 

Som sundhedsperson synes jeg, at det er vigtigt at prioritere arbejdsmiljøet i det offentlige sundhedssystem. Nogle steder er der tale om meget pressede arbejdsforhold for læger, sygeplejersker og andet personale

Torbjørn Vinding Merinder, uddannelseslæge

Torbjørn Vinding Merinder er selv i gang med sin hoveduddannelse på vej mod at blive speciallæge i psykiatri. I skrivende stund med ophold på Neurologisk Afdeling i Viborg, inden han skifter til Psykiatrisk Afdeling på samme hospital.

Som yngre læge ser han med friske øjne på den tendens, der både er et symptom, men også en selvforstærkende faktor, i problematikken omkring udfordringer med fastholdelse.

Som bl.a. Dagens Medicin tidligere har beskrevet, forlader læger og sygeplejersker det offentlige sundhedsvæsen for at arbejde i det private ofte som et resultat af dårligt arbejdsmiljø. Det igangsætter en ond spiral med endnu dårligere arbejdsmiljø, da de tilbageværende læger blot skal løbe hurtigere og længere for at lukke huller.

Behandlingsgaranti over for kvalitet

I løbet af sin fortsat korte lægelige karriere har Torbjørn Vinding Merinder allerede haft gang på afdelinger, hvor han beskriver hverdagen i ambulatoriet og i vagtarbejdet som værende kaotisk. 

Ifølge den yngre læge hænger en hårdt presset hverdag sammen med et velkendt dilemma, hvor kvalitet står over for behandlingsgaranti.

»Der er det her dilemma, hvor man dels vil have en høj kvalitet i sundhedsvæsenet, men samtidig ønsker, at patienterne kan tilgå behandlingen inden for en rimelig rum tid. Her kan arbejdsmiljøet godt komme i klemme,« siger han.

I dette dilemma skal både de yngre læger og de erfarne ifølge Torbjørn Vinding Merinder se så mange patienter, at supervisionen kommer til kort.

Patientkontakten bliver samtidig reduceret til et minimum, der blot muliggør diagnostik og behandling, og i vagtarbejdet forsvinder selv sundhedspersonalets tissepauser, når det står værst til.

»Behandlingsgaranti er godt, fordi patienterne skal have en hurtig udredning og behandling, men den gør også, at de håndtag, man kan skrue på, tit bliver personalet, og så er det, at folk – som set i psykiatrien – går ud i det private, fordi de kan få bedre arbejdsforhold der,« siger han.

Ræser fra det ene til det andet

Torbjørn Vinding Merinder har forbedret sine evner til at håndtere presset, i takt med at han har fået mere erfaring.

Behandlingsgaranti er godt, fordi patienterne skal have en hurtig udredning og behandling, men den gør også, at de håndtag, man kan skrue på, tit bliver personalet, og så er det, at folk – som set i psykiatrien – går ud i det private, fordi de kan få bedre arbejdsforhold der

Torbjørn Vinding Merinder, uddannelseslæge

Ikke desto mindre finder han det stadig problematisk, at han som yngre læge i en tidligere introstilling har haft ambulatoriespor med 15-16 patienter, heraf flere nyhenviste, som skal ses på otte timer, mens den superviserende overlæge har måske 20 patienter på sit dagsprogram.

»Inden for de syv til otte timer skal overlægen også supervisere mig. Man skal måske også lave nogle undersøgelser og ‘hive’ historien ud af patienten. Det gør, at man ikke kan etablere den gode patientkontakt.«

»På sådan en vagt skal man benhårdt indhente de informationer, man skal bruge, lave undersøgelser og hurtig nå en konklusion, og det betyder, at man ræser fra det ene fra det andet. Man træffer beslutninger, hvor man ikke får undersøgt det, man træffer beslutninger om, helt til bunds,« siger han.

På dage som disse udfordres fagligheden. Frokostpausen og socialisering ryger af bordet som noget af det første. Derefter forsvinder grundig supervision, ja, selv tissepauser bliver dømt ude, når man skal løbe for hurtigt, fortæller Torbjørn Vinding Merinder.

»Jeg gider ikke arbejde på den måde,« siger han.

Hvornår kan du starte?

Torbjørn Vinding Merinder indrømmer åbent, at han ikke sidder med hverken de vises sten eller den store sundhedsøkonomiske regnemaskine, når der skal peges på løsninger.

Et kvalificeret bud peger dog på behovet for flere læger. Velvidende at det er en udfordring, der ikke kun kan klares med kortsigtede løsninger. 

For at illustrere lægemanglen i dag skitserer han ansøgningsprocessen således: ’Du skriver en mail til den ledende overlæge, og så spørger pågældende, hvornår kan du starte?’

»Hvis man har halvanden eller to læger i stedet for en, vil mange af de pressede situationer i ambulatorierne og i vagtarbejdet forsvinde. Det resulterer i en behagelig arbejdsdag, hvor man kan arbejde grundigt. De gange, jeg har oplevet det, har det været en helt anden oplevelse,« siger Torbjørn Vinding Merinder.

Læs også: 

Regeringen sejrede på COVID-19, men signaturprojekterne faldt til jorden

Cheflæges ønske til politikerne: Behandlingsgaranti skal være fleksibel

Praktiserende læge: Politikerne skal finde løsninger til ældre multisyge patienter

Kommentarer

  1. Jeg er helt enig med Torbjørn og Pernille – vi er i alle specialer ramt af tidspres. MEN hver enkelt af os har primært ansvaret for vores eget arbejdsmiljø. Feks er det typisk, at der sættes for mange pt til i Amb – produktionskravene har ikke indregnet kvalitet. Vi har mange steder overskredet “anstændighedsgrænsen” for hvad der er gode kontakt/behandlings-forløb. Hver enkelt at os må trække tempoet ned, så vi kan lave et anstændigt arbejde OG nedbringe vores eget stressniveau. På den måde vil der være mange Amb dage, hvor man “aldrig” bliver færdig. Dette vil være “skriften på væggen”, der indikerer, at programmerne er for store og må reduceres. I Amb programmer vil der også ofte komme subakut pt. – disse er der IKKE plads til, i overfyldte programmer Disse subakutte, bliver derfor ofte sendt videre til “vagtholdet”.
    Ud over den faglige del – skal vi sørge for, at der er tid til pauser – drikke/mad/toiletbesøg.
    Husk nu af læse/forstå/anvende vores overenskomster og arbejdsmiljøLOVEN!

Skriv kommentar