På børneafdelingen på Regionshospitalet i Viborg er det en selvfølge, at børn og unge, der har fået stillet en diabetesdiagnose, kan have brug for at tale med afdelingens egen psykolog. Og når de har gjort det, er det i lige så høj grad en selvfølge, at afdelingen kan stille en socialrådgiver til rådighed, der hjælper familien med at udfylde de blanketter, som skal afsted til bopælskommunen. På samme måde er det også en selvfølgelighed, at afdelingens diabetesteam omfatter en diætist,...
