30-dages dødeligheden efter operation ligger på fire pct. for hjernekræftpatienter. Der er sket en lille stigning siden sidste indberetning, hvor dødeligheden lå på to pct. Ifølge Dansk Neuro-Onkologisk Registers årsrapport kan det skyldes, at operationerne også indbefatter primære biopsier, der ofte har et mere aggressivt forløb. Det forventes, at mortaliteten vil stige yderligere de kommende år, da patienterne bliver ældre og herved er mere fysisk sårbare og har en højere akkumuleret komorbiditet. Patientsammensætningen betyder, at Dansk Neuro-Onkologisk Gruppe (DNOG) anbefaler...