Vi tager den ­sidste tørn for Frederikshavn
Foto: Lars Horn

Vi tager den ­sidste tørn for Frederikshavn En stor del af Frederikshavns ældre praksislæger var sidste år ved at resignere. I stedet slog de klinikkerne sammen, gik ned i tid og har netop åbnet en ny lægepraksis i byen med et patienttal svarende til Skagens befolkning. Det skal lokke yngre læger til, og det ser omsider ud til at kunne lykkes. 

Iklædt lægehusets nye uniform bestående af en mørkeblå T-shirt med navneskilt og sundhedssektorens karakteristiske hvide bukser viser praktiserende læge Søren Bjerre-gaard rundt i de nyistandsatte lokaler på Frederikshavn Sygehus, der få dage efter Dagens Medicins besøg vil udgøre indgangen til det danske sundhedsvæsen for 8.000 frederikshavnere.

Vi har pludselig fem unge læger gående. Det er helt fantastisk og over al forventning

Peter Gaardbo Simonsen, 65 år, Lægeklinikken Frederikshavn

Den nye lægeklinik med sit brede indgangsparti til akutpatienterne samt plads til både jordemoder, fysio-teurapeut og specialsygeplejersker fremstår topmoderne og passer godt ind i den fortælling om fremtidens almen praksis, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby præsenterede rundtom i landet frem mod præsentationen af den nye sundhedsreform.

For Søren Bjerregaard repræsenterer lokalerne dog først og fremmest noget helt andet.

»1. februar 1982 havde jeg min første arbejdsdag som ung turnuslæge. Den fandt sted her i modtagelsen på Frederikshavn Sygehus, og det er de lokaler, vi nu har fået bygget om til lægeklinik med midler fra staten og regionen. Der kører stadigvæk portører rundt på gangene, som jeg kender fra dengang,« siger Søren Bjerregaard og konstaterer, at nu må ringen for hans vedkommende da siges at være sluttet.

Licensklinikken blev født

I januar måned sidste år varslede han sit ophør til Region Nordjylland som 64-årig efter længere tids nøje overvejelser. En på mange måder tidstypisk skæbne for endnu en af landets mange ældre sololæger, hvor arvtageren var udeblevet, og de 1.800 patienter efterlod et konstant arbejdspres, der ikke længere var ønsket.

Og det skulle vise sig, at Søren Bjerregaard ikke var den eneste. På et møde i det lokale lægelaug stod det hurtigt klart, at også praktiserende læge Poul Venø på 63 år, 67-årige Lars Skovfoged og 65-årige Peter Gaardbo Simonsen havde tænkt sig at gå på pension samme år og lukke klinikken, mens flere af de øvrige læger gik rundt med lignende overvejelser i erkendelse af, at generationsskiftet nok aldrig ville blive en realitet.

»Vi besluttede os for at gå til regionen, ligesom vi havde gjort fire år tidligere, og sige, at hvis vi kunne lave et projekt, hvor vi fik mulighed for at gå ned i tid i nogle rammer, der kunne være med til at rekruttere vores arvtagere, så ville vi gerne give det et skud i en periode frem for at sætte 8.000 patienter på gaden over natten,« siger Peter Gaardbo Simonsen. 

Region Nordjylland bakkede op om initiativet, og resultatet blev en licensklinik efter overenskomstens § 25, hvor regionen fandt og istandsatte de nye lokaler på sygehuset, tog sig af det administrative arbejde – og for en modydelse gav lægerne brugsret over klinikken, der derudover i dag drives som en regulær PLO-klinik efter overenskomstens regler og honorering.  

Og da projektet i maj modtog 6,6 mio. kr. fra regeringens pulje til etablering af læge- og sundhedshuse samt yderligere 2 mio. kr. fra regionsrådet, tog tingene for alvor fart.

»Man har ikke før lavet en licensklinik med flere kapaciteter i Danmark, så det er på mange måder nyt territorium, hvor en del af aftaleteksten skulle skrives fra bunden. Det har været komplekst, men vi skulle jo drifte vores respektive klinikker ved siden af, at det her store lægehus skulle etableres. Så en af vores betingelser var, at vi gerne ville stå for det lægefaglige og tage del i det organisatoriske, men selve opbygningsfasen med de fysiske rammer og alt det administrative kunne vi ikke overkomme,« siger Peter Gaard-bo Simonsen. 

En lægegerning på færre timer

Som tovholder på projektet er Peter Gaardbo Simonsen ansvarlig licenshaver i den nye klinik og har indgået aftale med regionen om drift af de i alt fire ydernumre personligt og på licens.

Hans løn er derfor afhængig af, hvordan klinikken klarer sig, hvorimod kollegerne har tegnet virksomhedskontrakter og arbejder færre timer end tidligere, ligesom en række pensionerede kolleger hjælper til.

Jeg har byttet om og arbejder to dage om ugen efterfulgt af fem fridage. Det har jeg det rigtig godt med

Søren Bjerregaard, 64 år, Lægeklinikken Frederikshavn

»Jeg har byttet om og arbejder to dage om ugen efterfulgt af fem fridage. Det har jeg det rigtig godt med. Man bliver ikke fuldstændig smadret, og når jeg på dag to er begyndt at blive lidt træt, så har jeg sørme fri igen,« siger Søren Bjerregaard.

Poul Venø, der er på skiferie, og Lars Skovfoged har besluttet at arbejde henholdsvis fire og tre dage om ugen, mens Lars Skovfogeds tidligere kompagnon Jens Krogsgaard, der er bosiddende på Læsø, hjælper til en enkelt uge om måneden. 
»Det her er den ideelle måde at stoppe på; en glidende overgang til pensionen. Samtidig synes jeg, at jeg gør en indsats for at give mine patienter en naturlig overgang også. Nogle af dem har jeg jo kendt i over 30 år, og jeg er i gang med tredje generation i flere familier. Da jeg var ung, troede jeg, at det blev lettere at være praktiserende læge med alderen, fordi man blev mere professionel og mindre involveret. Men det har vist sig ikke at holde stik. Forholdene er blot blevet tættere gennem årene,« siger Lars Skovfoged, der de seneste 30 år har siddet i en tomandspraksis med 2.500 patienter i byen.

Klinikpersonalet er flyttet med

Lægernes mulighed for at arbejde mindre er dog ikke opstået ud af det blå. Det skyldes en kombination af flere ting, forklarer Peter Gaardbo Simonsen. 
For det første har licensaftalen med regionen muliggjort, at lægerne har kunnet tage deres klinikpersonale med over i den nye lægeklinik, hvor personalet er flyttet fra at være ansat privat til at være ansat i regionen. Kombineret med stordriftsfordelene har det samtidig åbnet for at få endnu flere faggrupper ind.

Allerede for 15 år siden lavede vi en dødemandsliste, der viste, at alle lægerne i Frederikshavn stort set ville gå på pension samtidig

Søren Bjerregaard, 64 år, Lægeklinikken Frederikshavn

Derudover arbejder lægehuset med filosofien ‘klinikpersonalet i front’, hvilket betyder, at så mange arbejdsopgaver som muligt skubbes over på andre faggrupper for at frigøre lægekræfter. 
»Det betyder bl.a., at sekretærerne er uddannet til at tage blodprøver, mens sygeplejersker og uddannelseslæger primært tager imod i visitationen, hvor den praktiserende læge fungerer som en slags supervisor. Og så har vi sygeplejersker med speciale i KOL, psykiatri, sårbehandling, diabetes og hjerte-kar,« siger Peter Gaard-bo Simonsen, der tidligere har arbejdet med konceptet, da han så sin seksmandspraksis svinde ind til det halve på få år. 

»Samtidig har vi brugt et år på at snakke om den her fælles praksis. At tage et år med erfarne kolleger, sygeplejersker samt sekretærer og snakke om, hvordan vi kan lave en bedre klinik. Det er knageme godt. Det er det altså,« siger Peter Gaardbo Simonsen.

Fejlslagne rekrutteringsforsøg

Men vigtigst af alt – og den altoverskyggende årsag til hele projektets opståen –  så er det lykkedes at lokke de første yngre læger til.

»Vi har ansat en ung læge fra Hjørring 1. april. Min søn Martin er også lige blevet færdig som speciallæge, og han startede 1. januar. De unge læger ansættes i ledige 0-ydernumre, og så er der Jens fra Læsø, som heller ikke er særlig gammel sammenlignet med os andre. Derudover har vi fået en KBU-læge samt en fase-I- og fase-III-læge tilknyttet fra foråret. Så vi har pludselig fem unge læger gående, inden vi for alvor er kommet i gang. Det er helt fantastisk og over al forventning,« siger Peter Gaardbo Simonsen. 

Og med en gennemsnitsalder på 63,5 år for lægerne i Frederikshavn Kommune er der i den grad brug for en succesoplevelse, hvis stafetten og de mange års dyrebare lægeerfaringer skal gives videre til den næste generation. 

»Allerede for 15 år siden lavede vi en dødemandsliste, der viste, at alle lægerne i Frederikshavn stort set ville gå på pension samtidig. Jeg spurgte dengang vores daværende borgmester: Hvad vil du gøre for lægedækningen i byen? Og han svarede, at det da også er forfærdeligt, at de vil lukke sygehuset. Det siger noget om, hvor få tanker man gjorde sig om de praktiserende læger,« siger Søren Bjerregaard.

Meget bedre gik det ikke for fire år siden, da lægerne første gang gik til regionen med ideen om en ny stor PLO-lægeklinik på regionshospitalet i Frederikshavn. 

»Da det ikke lykkedes at lave storklinikken på sygehuset, gik der lidt stilstand i det igen. Men for to år siden lavede vi så i lægelauget ‘Lægerne på Toppen’ og fik alle lægerne i kommunen til at gå sammen. Projektet handlede om at trække unge læger til vores område ved bl.a. at samarbejde med regionshospitalet og oprette attraktive delestillinger. Ingen af os havde råd til at ansætte en læge på fuld tid, men gik vi sammen i fællesskab, kunne vi garantere en løn, og vedkommende kunne komme lidt rundt og se de enkelte klinikker, inden han eller hun besluttede sig. Kommunen var med i det, vi fik noget presse på det, og Yngre Læger kom endda og kiggede. Men da ansøgerne skulle findes, kom der ikke rigtig nogen,« siger Lars Skovfoged, der var en af initiativtagerne bag projektet. 

Nye rammer gjorde udslaget

Han er ikke i tvivl om, at de nye rammer og måder at arbejde på er det, der langt om længe har fået lægerne til at bryde igennem lydmuren til den nye generation. 

»De unge læger vil ikke købe vores små praksis, men de vil gerne arbejde sammen med os. Det var den fornemmelse, vi gik ind i projektet med, og det har vist sig at holde stik indtil videre. Vi har en masse erfaring. De unge har en masse gåpåmod, og det virker som en god cocktail. Jeg har også lagt mærke til, at mange af mine yngre kolleger ikke har lyst til at arbejde fuld tid. Det er kommet lidt bag på mig, men det er jo også en mulighed hos os,« siger Lars Skovfoged, der understreger, at generationsskiftet endnu har lang vej at gå.

»Vi er stadig sårbare og skal have tiltrukket en del flere yngre læger. Så der går nok to-tre år, før vi kan begynde at drage den endelige konklusion. Min tidshorisont er dog nok lidt kortere end det, men nu må vi se,« siger Lars Skovfoged.

»Medicinstudiet i Aalborg bliver forhåbentlig motoren fremadrettet for os. Line Sloth Hansen, som vi har her i klinikken, bliver læge til sommer og har hus og mand i Strandby. Så hende håber vi at holde på,« siger Peter Gaardbo Simonsen, der dog ikke har sat sig en ny deadline for sin pensionering.

Skriv kommentar