En stor udfordring i vores sundhedssektor er den løbende tilføjelse af nye lag af ydelser, services, løsninger, teknologier og behandlinger til de eksisterende behandlinger. Det skaber en ‘lagkagekonstruktion’, der kunne være stabil og økonomisk bæredygtig, hvis vi var bedre til at fjerne nogle af de ‘gamle’ lag.

De seneste måneders debatter og artikler om sundhedsområdet indikerer, at forskning viser, at 60 pct. af vores handlinger er værdifulde, 30 pct. gør ingen gavn, og 10 pct. er direkte skadelige for patienterne. Nogle af de nye ‘lag’, vi tilføjer til lagkagen, er altså ikke altid gavnlige eller værdifulde. Så de 40 pct. må bestå af nye ‘ting’, der tilføjes, og gamle ‘ting’, der er svære at fjerne.

Vi er ivrige efter at gøre noget, men tilbyder nogle gange en intervention, uden at være sikker på dens reelle værdi

Vi sundhedsprofessionelle kan ikke alene placere ansvaret for lagkagens vækst på politikerne eller et ‘voksende’ djøf-lag alene. Vi er også en del af problemet. Mange sundhedsprofessionelle lider af interventionsforelskelse. Vi er ivrige efter at gøre noget, men tilbyder nogle gange en intervention, uden at være sikker på dens reelle værdi. Så det ‘at gøre noget’ for patienten kan samtidig have negative konsekvenser, men det opleves rigtigt, eftersom alternativet er at intet gøre.

Der er mange initiativer i gang for at skabe bedre rammer for innovation og forbedre prioriteringen i sundhedssektoren. Vi har i Danmark et Medicinråd, et Innovationsboard og et Prioriteringsråd, men er vi blot ved at bygge en ny lagkage for at kunne prioritere i den eksisterende sundhedslagkage? Samtidig er der flere forslag, eller nye lag, på vej for at hjælpe. Det er bl.a. Lægevidenskabelige Selskaber, Danske Patienter, Lægemiddelindustriforeningen og Medicoindustriens fælles ‘Sundhedsfond’. Derudover har Dansk Industri og Danske Regioner foreslået ‘Fonden for et sundere Danmark’, og Robusthedskommissionen har foreslået et ‘nationalt prioriteringsråd’. Arbejdet fra Sundhedsstrukturkommissionen og en ny life science-strategi fra Det Nationale Life Science Råd er også undervejs. Dermed vil der sandsynligvis komme endnu flere forslag til nye ‘lag’ for bedre prioritering og implementering.

Jeg foreslår, at vi gentænker, hvordan vi driver sundhedssektoren – nemlig ved at gøre det helt værdibaseret. Med sloganet ‘mindre lagkage, mere rugbrød’ skal vi prioritere ud fra en fælles national tilgang, der giver mening internationalt, og går på tværs af søjler, discipliner og interventioner. Det skal kunne svare sig at forebygge, tilbyde en intervention, og at sige ‘nej, det kan vi ikke’, når det er mest værdifuldt. Vi skal stå på viden og data fra driften, når vi træffer valg, og basere færre beslutninger på diverse nedsatte råds anbefalinger. For at kunne gøre det skal vi løbende kunne kigge på data. Vores sundhedsdata skal i spil, og vi skal betale for værdien af det, der er dokumenteret værdifuldt.

Noget skal ændres. Vi har ikke råd til at fortsætte som nu. I dag reducerer vi udgifter ved at skære et stykke af kagen, i stedet for at fjerne lag – gør det mon kagen mere ustabil? Ikke mindst fordi det bl.a. betyder lukning af afdelinger, fjernelse af vagtlag, sammenlægning af enheder og ændringer i behandlingsgarantier. For mange kan dette opleves som værdiløst og mærkeligt, når ydelserne efterspørges. Og måske kan det undgås, hvis vi fjernede de 40 pct. af handlingerne, der enten skader eller ingen effekt har. Vi skal sikre os, at det vi gør, er værdifuldt for samfundet – det skal kunne svare sig!