Kan du passe bagvagten i dag? Der er sygdom, og dagen hænger ikke sammen, vi bliver nok desværre nødt til at droppe din administrationsdag. Går det?
Tjaa… Tjoo… det gør det vel! For patienterne prioriteres først (med rette), og så må den ledende overlæges planlagte ledelsesopgaver udsættes, igen, igen.
Forårssolen skinner endelig, men det er stadig en tid, hvor vi meget tydeligt mærker, at faglig lægelig ledelse har trange kår i det danske sundhedsvæsen – trods stor efterspørgsel fra diverse aktører.
Nu begynder arbejdet med implementeringen af den nye sundhedsreform for alvor at tage form. Lægeforeningens formand Camilla Rathcke italesætter i Ugeskrift for Læger, at vi læger skal tage ejerskab og styre reformen i mål. Vi skal sikre, ‘at hele omstillingen af sundhedsvæsenet kommer til at stå på et fundament af kvalitet, erfaringer fra den kliniske virkelighed, meningsfuld struktur, partnerskaber og ikke mindst kloge prioriteringer.’
Har vi sikret de rette rammer og vilkår for, at de lægelige ledere rent faktisk kan leve op til forventningerne?
‘Den store transformation kalder på alle, men især én faggruppe, nemlig lægerne’, skriver Karen Poder, Line Hvilsted og Søren Barlebo Rasmussen i en kronik i Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet, hvor de uddyber: ‘Læger, vi har hårdt brug for jer til at lede og føre an’.
Sådan kunne jeg blive ved, for lægernes input og ledelse er efterspurgt – og helt afgørende for fremtidens sundhedsvæsen. Men har vi sikret de rette rammer og vilkår for, at de lægelige ledere rent faktisk kan leve op til forventningerne?
Tiltrængt løft
Med OK21, overenskomsten mellem Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner, fik den lægelige ledelse et tiltrængt løft. De nye ledende overlæger forventes at varetage tværfaglig ledelse sammen med oversygeplejerskerne, skabe sammenhæng mellem den faglige og organisatoriske ledelse og indgå i personaleledelsen af lægerne – samtidig med, at de bevarer et stærkt ben i det kliniske arbejde, i praksis 50-80 pct. af deres arbejdstid, de fleste steder.
På mange afdelinger er de nye ledende overlæger kommet godt fra start. Potentialet er åbenlyst. Som cheflæge oplever jeg, at læger, der støttes med lederuddannelse, sparring og tid til at løse deres opgaver, skaber gode resultater. Men vi er et godt stykke fra mål.
Overlægeforeningen seneste trivselsundersøgelse fra 2023 viste, at 53 pct. af de ledende overlæger angiver, at de oplever stresssymptomer som dårlig nattesøvn, irritabilitet, koncentrationsbesvær, nedsat hukommelse mm. inden for den seneste måned. For cheflægerne er tallet 41 pct., og for ‘menige’ overlæger 46 pct.
Alarmklokkerne bimler – og stresssymptomer er som bekendt ikke et super godt udgangspunkt for at bedrive god ledelse.
At blive en dygtig leder er krævende
OK21 satte tiltrængt fokus på lægelig ledelse, men kom uden ressourcer. Aftalen var ikke en opnormering.
Tiden til, at læger kunne påtage sig flere ledelsesopgaver, skulle tages fra andre områder af afdelingernes drift og aktiviteter. De nærmeste samarbejdspartnere er fuldtids ledende oversygeplejersker, hvilket betyder en ret betydelig ulighed i vilkårene for at løse ledelsesopgaven.
At gå fra at være medicinsk ekspert til også at blive en dygtig leder er krævende. Der er behov for nye kompetencer, lederuddannelse, tid til eftertanke, og også helt lavpraktisk, at kunne deltage i møder med samarbejdspartnere – internt og eksternt.
De ledende overlæger, er lige midt i krydspresset, mellem en travl hverdag i klinikken og talrige ledelsesopgaver, som med fordel kunne prioriteres mere, end vi lykkes med i dag. Potentialet er stort.
Det er afgørende, at vi får forbedret rammerne for, at de reelt kan bedrive den ledelse, vi alle efterspørger – hvis vi skal nå godt i mål med den ambitiøse sundhedsreform.
