Der skal være hurtigere og bedre hjælp ved akut sygdom.

Der er et behov for biler, der kan bringe akuthospitalet ud til patienterne, så de undgår indlæggelse

Christian Skjærbæk, ledende overlæge, Akutafdelingen på Regionshospitalet Randers

Sådan lyder en af målsætningerne i regeringens udspil til en sundhedsreform, der blev præsenteret i forrige uge. Udspillet indeholder bl.a. tiltag som 5-10 ekstra ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler i de dele af landet, hvor behovet er størst, en målrettet indsats mod stroke og en styrkelse af de kommunale akuttilbud.

Ledende overlæge Christian Skjærbæk fra Akutafdelingen på Regionshospitalet Randers kalder puljen til ekstra ambulancer for uopfindsom.

»Sagt lidt polemisk: Vi har ikke brug for flere biler til at køre patienter ind på akutafdelinger, vi har rigeligt med patienter i forvejen. Mange af de patienter, der bringes ind på hospitalet efter at have ringet 112, har slet ikke det behov. Der er derimod et behov for biler, der kan bringe akuthospitalet ud til patienterne, så de undgår indlæggelse,« siger Christian Skjærbæk.

Han så hellere, at pengene blev brugt på projekter, der f.eks. undersøger, hvordan akutafdelingerne kan være med til at sikre, at patienterne får den rette hjælp i hjemmet.

Som et eksempel nævner han et pilotprojekt i Odense, hvor en akutlæge sammen med en kommunal sygeplejerske rykker ud, når et plejehjem ringer 112. Den model sikrer, at mere end 90 pct. af plejehjemsbeboerne kan blive behandlet i eget hjem og dermed undgå en tur på hospitalet.

Ifølge Christian Skjærbæk er det et tiltag, der både er til gavn for patienterne og for sygehuset, og han er overbevist om, at lignende gode ideer vil pible frem, hvis regeringen blot investerede i det.

»Projekter på tværs af sektorer ender alt for ofte i kassetænkning, og det skaber en barriere for nytænkning. Hvis vi skal flytte mere sundhed til kommunerne, kunne det være dejligt med en pulje til at skabe projekter, der fokuserer på samarbejdet om de akutte patienter på tværs af sektorer. Det vil betyde, at man kan gå i gang med forsøg i de ny sundhedsklynger uden at skulle tænke på økonomien, men bare lade de gode ideer blomstre,« siger han.

Ressourcer til personale

Det er fint at få patienter hurtigt frem til hospitalerne, men ledende overlæge Jørn Munkhof Møller fra Akutafdelingen på Aalborg Universitetshospital ser heller ikke et stort behov for 5-10 ekstra akutbiler. De penge kunne bruges bedre andre steder.

Vi mangler helt simpelt folk til at sætte ind de rigtige steder, og det adresserer man slet ikke i udspillet

Jørn Munkhof Møller, ledende overlæge, Akutafdelingen på Aalborg Universitetshospital

»Udspillet springer en smule over, hvor gærdet er lavest i forhold til ressourcer. Vores hverdag er præget af, at vi har få ressourcer til at behandle de patienter, vi har. Noget kan være betinget af coronatræthed eller sygeplejerskekonflikt, men helt overordnet havde vi samme problem forud for corona og strejke. Vi mangler helt simpelt folk til at sætte ind de rigtige steder, og det adresserer man slet ikke i udspillet,« siger Jørn Munkhof Møller.

Ifølge Jørn Munkhof Møller bygger de dele af regeringens udspil, der omhandler akutområdet, en del på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats fra 2020, hvor det kommunale område fyldte en del.

»Det er vigtigt at styrke det kommunale akutområde, men jeg kunne godt tænke mig, at man politisk var kommet lidt længere her i 2022,« siger Jørn Munkhof Møller.

Her peger han bl.a. på, at Sundhedsstyrelsen i 2020 beskrev, at samarbejdet på tværs af hospitaler både skulle udbredes og være bedre. Så selvom det fylder en del i udspillet, er der altså ifølge den ledende overlæge ikke meget nyt i det.

I stedet havde han gerne set, at udspillet kom med løsninger til at skabe bedre samarbejde som f.eks. at sikre én indgang til kommunen, så akutafdelingen undgår at skulle ringe forgæves til kommunen og får lettere ved at koordinere patientforløb.

Akutte genindlæggelser skal ned

Regeringen har en målsætning om, at antallet af genindlæggelser skal reduceres med 10 pct.

Christian Skjærbæk oplever dog ikke et stort problem med akutte genindlæggelser på sin afdeling. Han forklarer, at en genindlæggelse ikke er er entydigt negativ, så længe det er den ‘rigtige’ genindlæggelse.

»I nogle tilfælde er risikoen for en genindlæggelse en del af den aftale, man har med patienten, hvor man siger: ‘Nu har vi sat den her behandling i gang. Den skal have tid til at virke, så du er ikke rask endnu, men vi tror godt, at du kan være hjemme. Går det ikke, som vi håber og tror, kan det være nødvendigt, at du kommer herind igen’,« forklarer Christian Skjærbæk.

Vejen til alligevel at få antallet af unødvendige genindlæggelser ned, mener Christian Skjærbæk, ligger i at tænke hospitalets ansvarsområde længere end til dørtærsklen til primærsektoren.

»Vi skal blive bedre til at række ud til patienterne, når de er i hjemmet. Det kan gøres ved at lave et behandlingsansvar, der rækker længere end til indlæggelsen, eller ved at give patienterne en let indgang til hospitalet for at få svar på spørgsmål eller hjælp til at håndtere komplikationer derhjemme,« siger Christian Skjærbæk.

Det kan være svært at sætte et præcist tal for, hvor meget antallet af akutte genindlæggelser skal ned, mener Jørn Munkhof Møller.

For selvom der helt sikkert er for mange overflødige genindlæggelser, vil der altid også være nogle nødvendige genindlæggelser.

»Man skal være varsom med bare at se på et tal og sige, om det er godt nok. Hvis man vil ændre noget, skal man lave audits på genindlæggelserne og se, om patienten kom ind for det samme, eller om der var opstået noget andet, der skulle behandles,« siger han.

»I dagens hospitalssektor er der en tendens til, at man udskriver folk tidligere, fordi der ikke er plads på hospitalet. På mit eget hospital har vi haft overbelægning i månedsvis, nærmest årevis, og det er ikke til gavn for nogen, at overbelægning fører til hurtigere udskrivelser. Det er vigtigt at kigge på, hvis man vil gøre noget for de akutte genindlæggelser,« siger Jørn Munkhof Møller.