Tre ud af fire slipper af med type 2-diabetes efter fedmekirurgi

Tre ud af fire slipper af med type 2-diabetes efter fedmekirurgi Positive konsekvenser i form af forsvunden type 2-diabetes og markant færre senfølger til diabetes vejer tungere end bivirkningerne ved en gastrisk bypass operation, mener forfatteren til et stort dansk registerstudie om effekten af det kirurgiske indgreb.

74 pct. af svært overvægtige personer med type 2-diabetes, der får udført en såkaldt gastrisk bypass operation, har efter et års opfølgning ikke længere type 2-diabetes. Samtidig reduceres risikoen for diabetiske senfølgesygdomme også betydeligt. Det viser resultaterne af et dansk registerstudie, som torsdag blev publiceret i tidsskriftet Diabetologia.

Undersøgelsen er udført som et registerstudie, der omfatter 1.111 personer med type 2-diabetes, der har fået udført en gastrisk bypass operation, samt en matchet kontrolgruppe på 1.074 personer med type 2-diabetes.

1. reservelæge Lene Ring Madsen, medicinsk afdeling på Regionshospitalet i Herning, har stået i spidsen for undersøgelsen.

»Vores undersøgelse er den første systematiske, danske opgørelse. Indtil nu har vi skullet forholde os til resultaterne af undersøgelser fra andre europæiske lande eller fra USA, når vi skulle vurdere effekten af gastrisk bypass for personer med type 2-diabetes,« siger Lene Ring Madsen.

Fordele vejer tungere end bivirkninger

Især de yngre personer, der har haft type 2-diabetes i relativt kort tid, har gavn af indgrebet.

»Vores resultater viser, at de, der har mest gavn af operationen er personer under 50 år, der haft type 2-diabetes i mindre end fem år. Men resultaterne viser desuden, at også de, der ikke kommer af med deres diabetes, har gavn af operationen. Deres behov for diabetesmedicin bliver efterfølgende mindre,« siger Lene Ring Madsen.

Hun anerkender, at der kan betydelige bivirkninger forbundet med et gastrisk bypass indgreb, men mener, at de helbredsmæssige fordele ved indgrebet vejer tungere end mulige bivirkninger.

»Næsten tre ud af fire kommer af med deres diabetes efter operationen. Selv om 27 pct. af disse har fået tilbagefald af diabetes efter fem års opfølgning, har det været af stor sundhedsmæssig betydning for dem at være sygdomsfri i de år. Derfor er det også vores budskab til både medicinske læger og praktiserende læger, at gastrisk bypass operation skal indgå i rækken af forskellige behandlingsmuligheder til overvægtige personer med type 2-diabetes,« siger Lene Ring Madsen.

Markant færre følgesygdomme

Kriterierne for det bedst mulige udbytte af operationen, alder under 50 år og sygdomsvarighed under fem år, stemmer godt overens med de faktiske data for de 1.111 opererede personer. De var i gennemsnit knapt 47 år, og havde haft type 2-diabetes i ca. 3,5t år.

»Da der er tale om anonymiserede registerdata, har vi i sagens natur ikke haft mulighed for at gå bag om tallene og se, om der er sket en form for selektion af patienterne, eller om de meget syge med betydelige komplikationer eller komorbiditet ikke har fået tilbudt en operation,« siger Lene Ring Madsen.

Én af undersøgelsens styrker er, at den aktivt behandlede- og kontrolgruppen efterfølgende blev fulgt op efter mere end fem år, for at vurdere hvor stor en andel af personerne, der i den periode udviklede diabetiske komplikationer.

Resultaterne viser, at gruppen af gastrisk bypass opererede personer efterfølgende havde 47 pct. lavere risiko for såkaldte mikrovaskulære komplikationer i form af diabetisk retinopati, nefropati og neuropati. Risikoreduktionen for de tre diabetiske følgesygdomme var henholdsvis 48, 46 og 16 pct.

Undersøgelsen viser også, at risikoen for iskæmiske hjertesygdom var 46 pct. lavere i gruppen af gastrisk bypass opererede personer. På grund af for få patienter i undersøgelsen, er denne forskel dog ikke-signifikant, understreger Lene Ring Madsen.

»Vores resultater føjer sig til den voksende dokumentation for den positive effekt af fedmekirurgi til personer med type 2-diabetes – især når indgrebet tilbydes i et tidligt stadie af sygdommen. På den anden side må vi også erkende, at der er en betydelig risiko for tilbagefald af sygdommen. Det bør indgå i vores rådgivning af patienterne,« siger Lene Ring Madsen.

Lene Ring Madsens forskningsarbejde er primært udført på afdelingen for diabetes og hormonsygdomme på Aarhus Universitetshospital, samt med kolleger fra klinisk epidemiologisk afdeling. Medforfattere er biostatistiker Lisbeth M. Baggesen, overlæge og professor Bjørn Richelsen, samt overlæge Reimar W. Thomsen. Forskningsarbejdet er primært finansieret af Danish Diabetes Academy og Region Midtjylland.

Skriv kommentar