For at give patienter med diabetes og nyresygdom enklere behandlingsforløb tilbyder Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) nu konsultationer hos en nyrespecialist i diabetesklinikken. Tilbuddet er en del af den styrkede indsats for en gruppe patienter, der møder mange specialister, og har et stort antal konsultationer og fremmøder på ofte forskellige hospitaler. Fremover vil personer med diabetes og svær nyresygdom kunne tilbydes konsultationer to gange om måneden af en nefrolog fra Herlev Hospital. Signe Sætre Rasmussen, overlæge på SDCC og forløbsansvarlig...