Hun vil to af tidens helt store temaer i lægeverdenen til livs. Det er det lange, seje træk, der tæller for Wendy Sophie Schou, som er ny kvinde i spidsen for Yngre Læger.

Og når hun på et tidspunkt giver stafetten som fagforeningens frontfigur videre, vil hun måles på, om hun har været med til at bidrage til en bedre lægedækning til de sygeste patienter, og om arbejdsforholdene for hendes medlemmer er blevet forbedret.

»Det er mit ansvar, at arbejdsgiverne tager den nye generation af læger alvorligt. Vi ønsker os arbejdspladser, hvor vi trives, og det kræver, at vores vilkår følger med tiden. Jeg tror endda, at vi kan få en bedre lægedækning, hvis de hospitaler, der mangler læger, for eksempel er villige til at lade os arbejde hjemme et par dage om måneden eller møde en time senere hver anden fredag,« siger hun.

Hendes forpersonskab indvarsler nye tider for foreningen. Fordi hun vil være en forperson, der spejler medlemmernes ønsker. Fordi hun har stillet sig i front for en forening, der er i gang med en kulturændring, og fordi det er nu, der er lydhørhed fra politisk side.

»Det betyder virkelig meget for mig, at medlemmerne kan genkende sig selv i mine budskaber. Vi må anerkende, at nutidens yngre læge er anderledes end for 40 år siden. Det er typisk en kvinde, som har en partner, der arbejder ligeså meget som hende selv, så det er bydende nødvendigt, at livet ikke altid er dikteret af den ene parts arbejdstider,« siger Wendy Sophie Schou.

En tilgængelig rollemodel for en forening i forandring

Det er en beskrivelse, der i høj grad passer på hende selv og hendes eget liv. Derfor er det på den ene side vigtigt for hende at vise medlemmerne, at hun bestemt ikke altid selv lykkes med at sikre den optimale balance mellem arbejde og familieliv, og på den anden side vise, at det er en balance, hun vil gå i brechen for, at medlemmerne får bedre vilkår for at opretholde.

Efter to års optakt som næstforperson under Helga Schultz’ formandskab troede hun egentlig, at hun var velforberedt på opgaven som øverste repræsentant for foreningens 16.500 medlemmer.

Hun havde været med til overenskomstforhandlinger og haft lejlighed til at tage ved lære af Helga Schultz. Men med først sundhedsstrukturkommissions arbejde, det efterfølgende reformudspil fra regeringen og mange andre opgaver på tallerkenen, har skridtet op til øverste trin mest af alt været overvældende.

»De seneste seks måneder har været en unik tid, fordi der er så meget, der laves om lige netop nu. Jeg er virkelig blevet bevidst om, at jeg er en offentlig person. Det kommer med et ansvar for at gøre vores holdning gældende, men også en forpligtelse til at ‘walk the talk’ over for medlemmerne. Det nytter ikke, at jeg arbejder 70 timer om ugen, hvis jeg prædiker om, at vi har brug for et mere fleksibelt arbejdsliv i lægefaget,« siger hun.

At være forperson for en forening i forandring indebærer også at være tilgængelig for medlemmerne, dér, hvor de henter deres information. Det betyder f.eks., at Wendy Sophie Schou netop har lavet takeover på Instagramprofilen ‘yngrelaegeliv’.

Her har hun i stories og opslag blandt andet indviet følgerne i, hvordan hendes arbejdsuge ser ud.

»Målgruppen for sådan en profil på Instagram er lige præcis mine medlemmer. Derfor er det vigtigt, at jeg også er synlig der, for det handler om at møde folk, hvor de allerede færdes, hvis man vil ud med sine budskaber.«

Formet af patienterne 

Et af de budskaber er, at vi skal gøre mere for de patienter, der døjer allermest med sygdom. Det er faktisk et budskab, som Wendy Sophie Schou har turneret med lige siden, hun blev uddannet læge fra Københavns Universitet i 2015.

»Med fare for at komme til at lyde for frelst, så har det drevet mig, siden jeg blev læge at arbejde med de patienter, der har allermest brug for mig. Det er også derfor, at jeg vil være geriater,« siger hun med et grin over den kliché, hun netop har skudt afsted.

Hvis vi skal skabe arbejdspladser, hvor fremtidens speciallæger skal trives og have lyst til at arbejde, så bliver det et langt sejt træk

Wendy Sophie Schou, forperson, Yngre Læger

Og selvom det var tilfældigt, at Wendy Sophie Schou havnede på Bornholm Sygehus i sin KBU, og lige så tilfældigt, at hun som uddannelseslæge havnede på sygehuset i Holbæk, så har det betydet noget for hende at opleve, hvor stort behovet er for flere læger i blandt andet de områder af landet.

»Det at starte min karriere på Bornholm, hvor vi var få om at løfte opgaven, har plantet et tidligt ønske i mig om at gøre en forskel for patienterne. Når man arbejder med svært syge patienter, kan det ikke undgå at gøre indtryk på dig som menneske. Både professionelt og personligt,« siger Wendy Sophie Schou.

Officielt overtog hun tøjlerne i Yngre Læger i maj i år, og siden da har der været mindre tid til patientkontakt. For at kunne passe sine pligter som forperson har hun måtte gå på halv tid på sin hoveduddannelse.

Og selvom patientkontakt altid har været vigtig for hende, så er det et offer, hun er mere end villig til at bringe.

»Jeg kan retfærdiggøre det overfor mig selv, fordi jeg ved, at jeg er i gang med at gøre en forskel for mine patienter i stor skala, når jeg arbejder for, at de skal have bedre adgang til en læge,« lyder det fra Wendy Sophie Schou.

Forhandlingsmenneske i hjertet

Hendes egne erfaringer og oplevelser med patienterne har også hjulpet hende som fagpolitiker. Det at have en dagligdag fyldt med nogle af de mest syge i Region Sjælland har givet hende en ballast, som giver hendes ord en ekstra tyngde, når hun kan dele ud af personlige erfaringer og anekdoter.

»Når jeg er til møder med lands- og regionspolitikere, så kan jeg mærke, at de lytter til mig. Ikke kun som fagpolitiker, men også, fordi jeg kan fortælle dem om, hvordan det reelt opleves at være ude i fronten hos dem, vi alle sammen taler om, nemlig de særligt udsatte og sårbare patienter,« siger Wendy Sophie Schou.

Men i sidste ende drejer hendes forpersonskab sig om medlemmerne. Det er arbejdet for dem og deres arbejdsvilkår, der for alvor antændte hendes fagpoltiske ild, da hun i 2018 blev forperson for overenskomstudvalget. Og den ild brænder så stærkt som nogensinde.

»Jeg er forhandlingsmenneske i hjertet. Det var det, der drev mig som fællestillidsrepræsentant på Bornholm, som formand for udvalget ved de seneste to overenskomster, og det at forhandle det bedst mulige resultatet hjem til medlemmerne er fortsat et stort fokuspunkt for mig. Der er stadig masser at gøre for yngre lægers vilkår, og det vil jeg gerne slås for,« siger hun.

Lige dele læge og politiker

Wendy Sophie Schou har ingen plan for, hvad der skal ske, når hun er færdig som forperson for Yngre Læger. Men hun ved, at det kræver fuldt fokus, hvis hun skal lykkes med det, som hun gik til valg på.

»Hvis vi skal skabe arbejdspladser, hvor fremtidens speciallæger skal trives og have lyst til at arbejde, så bliver det et langt sejt træk. Det samme gælder arbejdet med at komme lægedækningen til livs. Det tager måske fem-ti år at skulle lykkes med det,« siger hun.

Men hvis der er én ting, hun ved, så er det, at hun gerne vil bruge de erfaringer, hun har gjort sig gennem årene i Yngre Læger, til at skabe værdi i fremtiden.

»Jeg ville synes, at det var synd og skam, hvis mine erfaringer skulle gå til spilde. Jeg tror, at de kan gøre stor gavn på et organisatorisk niveau i sundhedsvæsenet på sigt, og hvis du bad mig vælge mellem lægegerningen eller mit fagpolitiske engagement, så ville det være helt umuligt for mig på nuværende tidspunkt. Så jeg håber, at jeg også i fremtiden kan få lov til at kombinere de to ting.«

Og som hun ser det, er der stadig masser af områder, der bør forbedres. Derfor er hun heller ikke færdig med at involvere sig i det fagpolitiske arbejde, uanset hvad der venter efter posten som forperson.

»Det er spændende at være med til at sætte den politiske dagsorden for sundhed i Danmark. Og med kompetence kommer forpligtelsen, så når jeg allerede har en forståelse for, hvordan det politiske apparat fungerer, så skal jeg også bruge den til at gøre en forskel og sætte et aftryk.«