Læger og it. It og læger. Ikke to ord, der klinger rigtig godt sammen. Især ikke, hvis man lytter til de mange læger, der har ytret sig kritisk om Sundhedsplatformen; Region Hovedstaden og Region Sjællands nye, store og dyre elektroniske patientjournal (EPJ). Men der er også it-nørder blandt læger, og en af dem hedder Søren Lippert – thoraxkirurg og it-forsker. De første tyve år af sit arbejdsliv brugte Lippert på operationsstuer og i ambulatorier, men interessen for it har altid fulgt...