Tarmforsker advarer: Sprit og nye hygiejneregler risikerer at føre til stor stigning i kroniske sygdomme
Det må ikke blive det nye normale, at vi spritter hænder af hele dagen lang, for det kan på den lange bane blive en meget usund situation,« advarer professor Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research.Foto: Joachim Rode

Tarmforsker advarer: Sprit og nye hygiejneregler risikerer at føre til stor stigning i kroniske sygdomme Selvom hele verden lige nu skal stå sammen om at få bugt med COVID-19 ved blandt andet at spritte af og have ekstra fokus på hygiejne, mener professor Oluf Borbye Pedersen, at vi snart skal tilbage til en verden med kram, kindkys, håndtryk og uden sprit.

Vi er med COVID-19-anbefalingerne i gang med et storstilet og ufrivilligt eksperiment, hvor indsatsen er vores helbred på både kort og lang sigt.

Det mener professor Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research.

Hvis vores hypotese er rigtig, vil der komme flere mennesker med kroniske sygdomme

Oluf Borbye Pedersen, professor, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research

Oluf Borbye Pedersen forsker blandt andet i tarmenes betydning for vores helbred, og han kigger med bekymrede øjne på den nuværende situation.

Sprit, mundbind og stor afstand mellem mennesker er nemlig ikke naturligt, og det sætter sig formentlig aftryk i sammensætningen af de bakterier, som lever i og på os.

Bliver sammensætningen af bakterier i eksempelvis tarmene først reduceret i sin mangfoldighed, kan længerevarende COVID-19-forebyggende tiltag muligvis komme til at resultere i en stigning i forekomsten af andre sygdomme.

»Det store spørgsmål er, om den ekstra personlige hygiejne i fremtiden kommer til at få konsekvenser for tætheden og diversiteten af vores mikrober i især tarmene. Vi ved, at nedsat mangfoldighed i tarm-mikrobiomet er et af kendetegnene ved næsten alle kroniske sygdomme fra fedme, diabetes og kronisk tarmbetændelse, til Parkinsons, Alzheimers, skizofreni og depression. Hvis vi ikke på et tidspunkt, når COVID-19 er under kontrol igen, får lagt de nye hygiejniske rutiner på hylden, kan jeg derfor være bange for, at vi om fem til ti år kommer til at se en stor stigning i antallet af personer med de folkesygdomme,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Nærkontakt er med til at give en mangfoldighed af sunde bakterier

Oluf Borbye Pedersen hører til blandt pionererne inden for forskningen i tarm-mikrobiomets indflydelse på vores helbred.

Den forskning viser, at et godt helbred er associeret med stor mangfoldighed og tæthed i sammensætningen af bakterier i tarmene. Mange forskelligartede bakterier i tarmene betyder større kompetencer til at træne vores immunforsvar, til at regulere vores stofskifte og til at sikre en mental balance.

Sammensætningen af bakterier i tarmene er samtidig resultatet af alle de bakterier, som vi kommer i kontakt med i vores omgivelser.

Det betyder, at hvert håndtryk, hvert kram og hvert kys bidrager positivt til stor mangfoldighed i tarm-mikrobiomet, mens social distancering, antibiotika og håndsprit bidrager negativt.

»Vi ved endnu ikke, om hønen eller ægget kommer først. Men hvis vi leger med antagelsen, at nedsat tarmbakteriesammensætning er en medvirkende årsag til udvikling af kronisk sygdom – hvilket meget tyder på – vil vi i tiden efter COVID-19 kunne aflæse følgevirkningerne af den ekstra hygiejne i sygdomsstatistikkerne. Hvis vores hypotese er rigtig, vil der komme flere mennesker med kroniske sygdomme,« forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Vores diversitet af bakterier er i forvejen under pres

Oluf Borbye Pedersen fortæller, at den videnskabelige baggrund for hans bekymring blandt andet er de sammenligningsstudier mellem mennesker i vestlige samfund og i de oprindelige folkesamfund i blandt andet Tanzania og Amazonas.

Vi skal passe på, at vi på den anden side ikke bliver bange for at røre ved hinanden

Oluf Borbye Pedersen, professor, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research

Personer i Vesten har gennemsnitligt kun halvt så stor mangfoldighed i deres sammensætning af tarmbakterier som personer i de oprindelige samfund.

De mest åbenlyse forskelle mellem dem og os er, at vi har en helt anden hygiejne med rent drikkevand, kloakering, antibiotika, rengøringsmidler, tandpasta og så selvfølgelig også på nuværende tidspunkt håndsprit.

En anden tydelig forskel er, at man i disse mere traditionelle samfund praktisk talt ikke kender til forekomsten af de kroniske sygdomme, som en meget stor andel i Vesten slås med.

»Vi har i mit forskerteam lavet studier, som viser, at en antibiotikakur fjerner mange af de gavnlige bakterier, som lever i vores tarme. Håndsprit er en anden årsag til, at vi slet ikke får adgang til alle de gavnlige bakterier, som lever omkring os. Selvom der findes skadelige bakterier og virus som for eksempel COVID-19, skal vi huske på, at langt, langt de fleste bakterier og virus enten ikke er skadelige eller er decideret gavnlige og sundhedsfremmende. Det er også dem, vi slår ihjel med håndsprit,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Frygter, at nogle mennesker vil holde fast i overdreven hygiejne

Oluf Borbye Pedersen er bekymret for, hvordan vi fremadrettet kommer til at tænke om personlig hygiejne.

Samtidig med at vi har bekæmpet COVID-19, har vi også haft succes med at få bugt med mange andre virusudløste infektionssygdomme.

Forkølelse, influenza og mellemørebetændelse har været praktisk talt ikke-eksisterende denne vinter.

»Det er en kæmpe stor gevinst for samfundet og for den enkelte, og vi vil formentlig være ekstra opmærksomme på god hygiejne, især når vi har været i det offentlige rum i en influenzasæson,« siger Oluf Borbye Pedersen

Men det kan ifølge professoren også få nogle røster til at anbefale, at vi generelt holder fast i de vaner, som vi har tillagt os det seneste år.

»Det positive er, at vi nok er blevet mere opmærksomme på ikke at møde op på arbejde, når vi har ondt i halsen, hoster eller snotter helt vildt. COVID-19 har lært os som samfund, at det er acceptabelt at blive hjemme i den situation, så vi undgår at smitte hinanden. Det er super godt. Men vi skal passe på, at vi på den anden side ikke bliver bange for at røre ved hinanden. Det vil ikke være sundt, når vi nu ved, at vi i forbindelse med eksempelvis et håndtryk udveksler 40 mio. bakterier, hvoraf mange af dem er harmløse eller gavnlige for vores helbred,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Vi har brug for bakterier til at udvikle og vedligeholde et sundt immunforsvar

Oluf Borbye Pedersen stod i 2013 bag en stor undersøgelse af danskernes tarmbakteriesammensætning.

Det må ikke blive det nye normale, at vi spritter hænder af hele dagen lang, for det kan på den lange bane blive en meget usund situation

Oluf Borbye Pedersen, professor, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research

Denne undersøgelse viste, at godt 20 pct. af de undersøgte danskere havde meget lav diversitet i deres tarmbakterier, og at de samme personer har markant øget risiko for at være overvægtige, have mere inflammation i kroppen, være insulinresistente og dermed også have øget risiko for at udvikle type 2-diabetes.

En stor del af tarmbakteriesamfundet i tarmene opbygges i barndommen, og Oluf Borbye Pedersen er specielt bekymret for, at nybagte forældre i deres fokus på hygiejne får sat livslange spor i deres børns helbred.

Mange småbørnsforældre er i øjeblikket ekstra opmærksomme på hygiejne omkring deres børn, men det betyder, at børnene lever i unaturligt halv sterile omgivelser og ikke får trænet deres immunkompetence ved at komme i kontakt med et bredt udvalg af bakterier, svampe og virus.

»En meget stor del af vores immunforsvar bliver uddannet af de bakterier, som vi har i tarmene og kommer i kontakt med i barndommen. Men når både mor og far spritter hænderne af, inden de samler deres barn op, så kommer barnet til at mangle en masse bakterier i den uddannelse af immunforsvaret. De første leveår er ekstremt afgørende for immunforsvarets udvikling, og derfor kan man frygte, at den nuværende situation kommer til at lede til en betydelig stigning i blandt andet forekomsten af astma og allergi, fordi mange børns immunforsvar ikke har haft den rette træning og modning. Vi kan komme til at gøre COVID-19-tidens børn en bjørnetjeneste ved at skabe halv sterile omgivelser,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Oluf Borbye Pedersen understreger, at det er meget vigtigt, at vi lige nu følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Men han mener også, at vi snart skal have en debat om, hvad der skal ske på den anden side, så vi kommer så godt ud af pandemien som muligt.

»Når vi i foråret har vaccineret risikogrupperne, skal vi tilbage til et fornuftigt og jordnært forhold til, at vi lever på lige fod med mikroberne, og at mange af dem er meget gavnlige for os. Jorden er deres. Vi bor til leje på deres planet, og vi kan ikke undvære dem. Det må ikke blive det nye normale, at vi spritter hænder af hele dagen lang, for det kan på den lange bane blive en meget usund situation,« siger han.

Kommentarer

  1. Enig med dig Thorkil Poulsen, det kunne sagtens være. Er der tegn på, at sundhedspersonale, som jo lever med skrappe hygiejnekrav gennem et helt arbejdsliv, har flere af de kroniske sygdomme, som nedsat diversitet i tarmfloraen kan føre med sig?

Skriv kommentar