Ledende kirurgisk overlæge: Vi er slet ikke begyndt at afvikle operationspuklen endnu
Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Køge er tilbage på en kirurgiske produktion på omkring 85 pct. Kirurgerne bruger nu størstedelen af deres tid på at operere, men afdelingen er slet ikke begyndt at afvikle operationspuklen, siger ledende overlæge Lasse Bremholm Hansen (tv.)Foto: Joachim Rode

Ledende kirurgisk overlæge: Vi er slet ikke begyndt at afvikle operationspuklen endnu Regeringen og Danske Regioner skal sammen drøfte en løsning på at afvikle behandlingsefterslæbet. COVID-smittet personale og manglende motivation til ekstra arbejde står i vejen for at få ventetiden ned, siger ledende overlæge fra kirurgisk afdeling i Køge. 

Ved udgangen af februar 2022 skønnes de vedvarende bemandingsproblemer og COVID-19 at være skyld i et behandlingsefterslæb på i omegnen af 100.000 operationer på landsplan.

Systemet er ikke overbelastet, men der er stadig så mange COVID-patienter, at vi kan ikke køre fuld skrue

Lasse Bremholm Hansen, ledende overlæge, Kirurgisk Afdeling, SUH Køge

‘Oversat’ til operationsaktivitet svarer 100.000 operationer til alle akutte og planlagte operationer pr. måned i 2019. Det fremgår af et notat fra Sundhedsministeriet.

Nu skal operationspuklen så afvikles. Derfor har sundhedsministeren og finansministeren indkaldt Danske Regioner til drøftelser om, hvordan behandlingsefterslæbet hurtigst muligt kan blive afviklet.

Operationspukkel vokset under pandemi

På Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Køge har man gennem de seneste to år fået opbygget en stadig større bunke af operationsopgaver, der venter på at blive udført.

I øjeblikket har afdelingen en venteliste med over 300 patienter, der venter på at få foretaget komplicerede, operative indgreb, hvilket svarer til fem pct. af afdelingens årsproduktion. Samtidig venter flere end 500 patienter på at komme til kikkertundersøgelse. På et normalt år laver afdelingen 12.500 kikkertundersøgelser.

Indtil for nylig var hele afdelingens afsnit for planlagte operationer omdannet til COVID-patienter, hvilket betød, at 20 kirurgiske senge blev omdannet til 10 COVID-senge. Nu er der blevet skaleret ned, og afdelingen har i dag ansvaret for tre senge til COVID-patienter.

I runde tal betyder det, at afdelingen nu kan bruge 90 pct. af sengene på det, de er beregnet til, nemlig kirurgiske patienter. Ifølge ledende overlæge Lasse Bremholm Hansen betyder, at den nuværende kirurgiske produktion ligger på omkring 85 pct.

»Kirurgerne bruger nu størstedelen af deres tid på at operere, og vi begynder at komme tættere på en normal produktion. Men vi er slet ikke begyndt at afvikle operationspuklen endnu,« siger han.

Han skønner, at ventetiden vil være nogenlunde afviklet ved årsskiftet til 2023.

Personale skal arbejde ekstra

Der er to årsager til, at afdelingen ikke kan afvikle behandlingsefterslæbet lige nu.

Den ene omhandler afdelingens personale. Ligesom resten af befolkningen bliver personalet også smittet med COVID-19, og hver eneste dag er der personale, der enten melder sig selv syg, eller som tager barnets første sygedag.

Derudover udlåner operationsafsnittet også personale til intensivafdelingen.

»Selvom alle siger, at COVID er på aftægt, og mange patienter ikke er indlagt på grund af COVID-19, så skal de stadig isoleres, hvis de er smittet. Systemet er ikke overbelastet, men der er stadig så mange COVID-patienter, at vi kan ikke køre fuld skrue,« siger han.

Den anden årsag til, at afdelingen aktuelt ikke kan nedbringe ventetiden, er, at det kræver ekstra daglig kapacitet, hvis afdelingen skal levere ud over den faste behandling. Men den ekstra kapacitet er der bare ikke at tage af i øjeblikket.

»En operationsgang på 100 pct. kræver et sengeafsnit, hvor folk kan ligge bagefter, og en villighed fra personalet til at arbejde ekstra. Lige nu har vi svært ved at motivere personalet til at arbejde over, og det overarbejde, de leverer, bliver brugt til at dække ind for sygdom, så vi kan opretholde den daglige drift. Det trækker tænder ud hos nogle, der i forvejen er godt brugt efter to år med coronavirus,« siger Lasse Bremholm Hansen.

Behandlings- og udredningsgaranti er svær at overholde

Når den kirurgiske produktion ligger på 85 pct., og det er svært at skaffe personale nok til at dække vagterne, siger det sig selv, at det også bliver svært for afdelingen at leve op til behandlings- og udredningsgarantien.

Det private får jo heller ikke på mirakuløs vis pludselig flere varme hænder

Lasse Bremholm Hansen, ledende overlæge, Kirurgisk Afdeling, SUH Køge

Netop den pointe håber Lasse Bremholm Hansen, at politikerne skriver sig bag øret, når de skal drøfte puklen af udskudte operationer.

»Jeg sætter på ingen måde spørgsmålstegn ved behandlings- og udredningsgarantien – den er vigtig. Men i den kommende tid er det rigtig vigtigt, at vi fokuserer på at være patienternes ambassadør ved at prioritere de sygeste og svageste først. Det er træls, at vi ikke kan give alle en hurtigt udredning og behandling, men vi er nødt til at kigge på pukler og på de patienter, der måske har ventet et år og har fået udsat deres operation tre gange. Dem skal vi prioritere før dem, der er henvist i går. Så selvom garantien er indført, vil den for nogle patienter på grund af manglende kapacitet ikke blive overholdt,« siger han.

afdelingen sidder lægerne ligesom i december, da Dagens Medicin var på besøg, med lister for alle patienter, hvor der bliver prioritereret benhårdt mellem, hvem der skal til først.

Selvom afdelingen har sendt patienter videre til privathospitaler og fortsat gør det for at mindske ventetiden så meget som muligt, er der mange af patienterne, som har så kompliceret en lidelse, at de ikke kan blive behandlet i det private.

»Vi sender patienter til det private, det er bare ikke løsning for alle. Det private har også en øvre kapacitetsgrænse – det er ikke bare en maskine, vi kan sende patienterne ud i, og det private får jo heller ikke på mirakuløs vis pludselig flere varme hænder. Det kommer til at udfordre os, når vi skal have ventetiderne ned,« siger den ledende overlæge.

Folk på ventelister melder fra til behandling

En lille positiv side ved, at flere patienter venter i længere tid, er paradoksalt nok, at en del af dem undervejs finder ud af, at de alligevel ikke har brug for den henviste behandling.

For eksempel viste det sig, at da den kirurgiske afdeling under anden COVID-bølge kontaktede de patienter, der seks til otte uger tidligere havde fået udskudt deres operation, så var der ca. 20 pct. af patientforløbene, der kunne afsluttes i telefonen.

En 80-årig med lyskebrok var f.eks. alligevel ikke så generet, at vedkommende så et behov for at blive opereret. For en anden var mavesmerterne gået i sig selv, så kikkertundersøgelsen af tyktarmen kunne aflyses.

»De 20 pct. kan ikke overføres en til en, men det er ret sikkert, at når der er 100.000 patienter på venteliste, er der en vis andel, der ikke længere har behov for behandling på sygehuset. Det er af nød, at de har måttet vente, men det er trods alt en positiv effekt,« siger Lasse Bremholm Hansen.

Læs også:

COVID-patienter presser kirurgisk afdeling længere væk fra kerneopgaven

Skriv kommentar