
Emne:Kræftens Bekæmpelse


Lymfomer: Højdosis kemoterapi og stamcelleterapi øger risiko for hudkræft, MDS og AML, men ikke solide tumorer Nyt dansk studie i Lancet Haematology viser, at patienter, der er blevet behandlet for lymfomer med højdosis kemoterapi og stamcelletransplantation, har øget risiko for udvikling af anden kræftsygdom i mange år efterfølgende. Risikoforøgelsen er størst ved MDS og AML, men også risikoen for hudkræft er forøget. Til gengæld er risikoen for udvikling af solide tumorer ikke forøget efter behandlingen.

Anders Kühnau: Danske Regioner bør overtage ansvaret for det nære sundhedsvæsen LÆGEDAGE: Danske Regioner brugte åbningsdebatten på årets Lægedage som affyringsrampe til at levere et overraskende indspil til Sundhedsstrukturkommissionens arbejde: Gør os ansvarlige for hele kæden i sundhedsvæsnet.

Optakt: Lægedage i en opbrudstid LÆGEDAGE: Mere end 2.500 kursister indtager årets Lægedage, som er den suverænt største begivenhed for praktiserende læger. Samtidig er det også lægernes vindue udadtil, og i en tid, hvor de tektoniske plader er begyndt at røre på sig i almen praksis, er der meget på spil.

Kræftens Bekæmpelse sender ti anbefalinger til Sundhedsstrukturkommisionen Der er behov for bedre sammenhæng mellem de forskellige sektorer, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse. Derfor har foreningen offentliggjort 10 anbefalinger til Sundhedsstrukturkommisionen.

Lad os love hinanden, at vi lærer af sagen fra mave-tarmkirurgisk afdeling på AUH Forløbet på mave-tarmkirurgisk afdeling på AUH kan ikke skrues tilbage, men vi skylder hinanden, og især patienterne at lære af sagen ved at blive bedre til at samarbejde om at løse, ikke kun fremtidens udfordringer, men også de udfordringer, som vi ved, der er i dag, skriver lægerne Mads Koch Hansen og Mads Nordahl Svendsen, der begge er medlem af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse.
1 kommentar
Her er modtagerne af Lundbeckfondens Talent Prize Hvert år uddeler Lundbeckfonden deres Talent Prize til fem forskere under 30 år. Prisen uddeles for at anerkende deres indsats på en række forskellige forskningsområder.

Budskab fra Danmarks største kræftforskningskonference: Det går godt, men der er plads til forbedringer Overlevelsen blandt danske kræftpatienter er steget markant de seneste 20 år. På Danske Kræftforskningsdage i Odense var der flere bud på, hvor yderligere forbedringer i forebyggelse, behandling og overlevelse kan hentes i de kommende år.

Forskere: Det er tid til at blive klogere på sammenhængen mellem børns akutte bivirkninger til behandling for ALL og senfølger Da langt de fleste børn med akut lymfatisk leukæmi i dag overlever, er betydningen af senfølger større end nogensinde. Årtiers fokus på og registrering af akutte bivirkninger gør det nu muligt at undersøge sammenhænge mellem de enkelte bivirkninger og mulige følger på sigt, siger forskere.
