Sygehuse har ikke styr på penicillinallergi Hovedparten af de patienter, der tror, at de er allergiske over for penicillin, kan i virkeligheden godt tåle medicinen. Konsekvensen er, at de får en dyrere – og ringere behandling

Penicillinallergi og allergi over for andre lægemidler volder sygehusene store problemer og fører til uhensigtsmæssig behandling og ekstra millionudgifter for sundhedsvæsenet. Det dokumenterer en ph.d-afhandling af læge Jakob Borch fra Allergiklinikken på Odense Universitetshospital.

Mange tusinde danskere går omkring i sikker forvisning om, at de er allergiske over for penicillin, og en stor del af dem har ’cave penicillin’ noteret i deres journal. Konsekvensen er, at de får mere bredspektret antibiotika med flere bivirkninger, der tillige er væsentligt dyrere end standardbehandling, når de skal have slået en alvorlig infektion ned.

Men i virkeligheden kan hovedparten af patienterne sagtens tåle medicinen, og hvis sygehusene vidste det, kunne patienterne få en bedre og billigere behandling, påpeger Jakob Borch.

»Mange mennesker tror, at de er allergiske over for en hel masse stoffer, men når man undersøger det, finder man ofte intet. Det gælder også penicillin og andre lægemidler. Når folk får penicillin, og der kommer en reaktion på huden, tror de, at det er allergi. Men problemet er, at der også er mange virus og bakterier, der giver udslæt. Og i nogle tilfælde skyldes det kombinationen af infektionen og lægemidlet. I vores undersøgelse så vi, at 80 procent af dem, der troede, at de var allergiske over for penicillin, havde haft et udslæt, og det var alene det, de baserede deres mistanke på,« siger Jakob Borch.

Fem procent af alle patienter oplyser, at de er allergiske over for penicillin. Det viser Jakob Borchs gennemgang på Odense Universitetshospital, der huser samtlige specialer, som findes i det danske sundhedsvæsen. Men billedet ændrer sig markant, når man ser på, hvor mange af patienterne der faktisk får udslæt af medicin. Så viser tallet sig at ligge helt nede omkring 0,25 pct.

»Det var ikke muligt at undersøge alle med mistænkt penicillinallergi, men vi kan se, at færre patienter tror, at de har penicillinallergi, end man ser i udenlandske undersøgelser. Det skyldes nok en reelt lavere forekomst af penicillinallergi, som formentlig skyldes, at vi i Danmark bruger langt færre bredspektrede antibiotika end i det øvrige Europa. Og de bredspektrede præparater er jo kendetegnet ved, at de giver udslæt hyppigere end de smalspektrede antibiotika. Det kan godt forklare en del af forskellen,« siger Jakob Borch.

Konsekvenser

Når lægerne retter sig efter advarslen ’cave penicillin’ hos langt flere patienter end nødvendigt, har det en række konsekvenser for både behandling, patientens helbred og sygehusets økonomi.

 »Når man mistænker, at en patient er allergisk over for det lægemiddel, der er bedst til at behandle sygdommen, må man nødvendigvis behandle med et middel, der er mindre godt. Når det gælder penicillin, får patienter et mere bredspektret middel. De er dyrere, og de bredspektrede antibiotika har flere bivirkninger, f.eks. kvalme og udslæt.«

»Nogle gange kræver det også længere tids indlæggelse, fordi det kun kan gives via en blodåre. Jeg har netop haft en patient, hvor der var mistanke om penicillinallergi på grund af udslæt, og det eneste andet middel, som bakterien var følsom over for, var vancomycin, som kun gives intravenøst. Derfor var han nødt til at være indlagt i stedet for at blive sendt hjem med nogle tabletter,« siger Jakob Borch.

Mange penge at spare

Ph.d.-afhandlingen viser ikke kun, at mange mennesker risikerer at få en dyr og uhensigtsmæssig behandling, fordi de fejlagtigt antages at have penicillinallergi. Der sker nemlig også det modsatte – nemlig at lægerne overser notatet ’cave penicillin’ i journalen. Blandt de patienter, Jakob Borch undersøgte, var det ikke mindre end 29 procent, som i forbindelse med den aktuelle indlæggelse fik ordineret penicillin trods advarslen i journalen. Den type fejl blotlægger ikke kun sygehusenes problemer med at håndtere lægemiddelallergi, men også hvor svært det er at sikre en korrekt diagnose. For ingen af patienterne reagerede på penicillinen, selv om det stod i journalen, at de ikke kunne tåle den.

»Det viser, at der virkelig er noget at rydde op i,« siger Jakob Borch.

Sygehusene vil oven i købet kunne spare en del penge på at finde ud af, om patienterne faktisk har penicillinallergi. Jakob Borch har beregnet, at Odense Universitetshospital kunne spare 51.000 kr. om dagen, hvis man ikke gav særbehandling til de patienter, der mener, at de lider af penicillinallergi. Hvis man medregner udgifterne til flere indlæggelser, stiger beløbet til op mod 200.000 kr. om dagen. Udgifterne til medicinen er beregnet ud fra forholdene på Odense Universitetshospital, mens det samlede tal bygger på udenlandske undersøgelser.

»Det er nogle meget grove tal. Men selv hvis de ligger i den lave ende, er det omkostningsneutralt at undersøge folk for penicillinallergi. Og hvis det ligger i den dyre ende, er der rigtig god økonomi i at undersøge de mennesker, som man mistænker for at lide af penicillinallergi,« siger Jakob Borch.

Desværre er det ikke helt enkelt at hente den gevinst hjem, selv om det ville være til gavn for både patienter og sygehusene. Der er tre store barrierer, vurderer Jakob Borch

»Hvis vi skulle udrede alle med mistanke om lægemiddelallergi, skulle vi se rigtig, rigtig mange patienter, og det har vi simpelthen ikke kapacitet til. Derfor har vi i dag en række kriterier for, hvem der skal udredes. Når det gælder penicillinallergi, skal patienten bl.a. have et forventet behov for penicillin inden for en overskuelig fremtid, f.eks. hvis de lider af en lungesygdom eller nedsat immunforsvar.«

»For det andet får mange patienter flere slags medicin på en gang, og derfor er vi nødt til at gå listen igennem og se på de enkelte lægemidler. Nogle gange står vi tilbage med to eller tre mistænkte lægemidler. Det er et problem at vælge at afskære patienten fra alle tre lægemidler, men det kan også være en langsommelig proces at finde det rigtige. Dels skal der gennemføres mange og tidskrævende test, der for mange lægemidlers vedkommende er dårligt validerede, og dels ved vi ikke altid, om det er lægemidlet selv eller en metabolit – dvs. et af de stoffer, som lægemidlet nedbrydes til – som patienten reagerer på. Desuden er det ikke sikkert, at der findes en brugbar test,« siger Jakob Borch.

Ole Felsby

Skriv kommentar