Svenske patienter i udredningsforløb får oftere handlingsplan Det er vigtigt for kræftpatientens tryghed, at den praktiserende læge laver en konkret plan for opfølgning, hvis patienten har uklare symptomer. Det viser nyt internationalt studie af kræftpatienters oplevelse af deres eget udredningsforløb.

Sammenligner man danske, engelske og svenske kræftpatienter, får de svenske patienter oftere en konkret handlingsplan første gang, de opsøger egen læge. Samtidig oplever de, at det er nemmere at komme til hos lægen, og at der er bedre tid til dem under konsultationen.

Det er nogle af konklusionerne i et internationalt studie, der undersøger kræftpatienters egne oplevelser af deres udredningsforløb.

En af de danske forskere, der har været med til at lave studiet, er Rikke Sand Andersen, der er lektor på forskningsenheden for almen medicin på Aarhus Universitet. Hun forklarer, at studiet udspringer af et ønske om at undersøge variationen i overlevelsen af kræft på tværs af de tre lande. Man ved nemlig, at overlevelsen hos patienter med lunge- og tarmkræft er markant højere i Sverige sammenlignet med Danmark og England, især indenfor det første år efter diagnosen er blevet stillet.

»Det her er et studie, hvor vi har inviteret mellem 50 og 60 kræftpatienter i de tre forskellige lande for at høre, hvordan de oplevede tiden op til deres diagnose. Det, vi var interesserede i, var, at der særligt i Danmark og England har været stort fokus på at undersøge, hvordan det kan være, vi har dårligere overlevelse af kræft,« siger hun.

Derfor har forskerne også ønsket at se på dette fokus. Studiet er baseret på dybdegående, kvalitative interviews med 155 kvinder og mænd i alderen 35-86 år fra Danmark, Sverige og England. De har alle haft lunge- eller tarmkræft i seks måneder, inden de blev interviewet.

Behov for plan

Rikke Sand Andersen, understreger, at studiet belyser patienternes egne subjektive oplevelser. Baseret på patienternes udsagn tegner der sig et billede af, at der er nogle organisatoriske forskelle mellem de tre lande, der kan forklare mulige diagnoseforsinkelser.

»Baseret på patienternes egne oplevelser er der noget, der kan tyde på, at det kan være sværere for patienter i England og Danmark at få adgang til deres læge, men også at få tid til at få delt deres bekymringer, når de sidder i konsultationen. Noget af det, vi også kunne se, er, at de svenske patienter tilsyneladende ikke oplever at gå fra deres læge uden at vide, hvad de skal gøre, hvis deres symptomer ikke går væk igen, lige så hyppigt som de danske og engelske patienter,« forklarer hun.

Forskerne fandt ud af, at det er afgørende for patientens tryghedsfølelse, at lægen stiller en konkret handlingsplan i udsigt. Mens Sverige er bedst på det parameter, er der ifølge Rikke Sand Andersen også kommet et stort fokus på de konkrete handlingsplaner, også kendt som ‘safety netting’, i England. Men der er stadig ikke meget fokus på planerne i Danmark.

»Hvis ikke lægen helt konkret har sagt ‘kom tilbage inden for ti dage eller ring inden for en uge, hvis ikke det går væk’, kan det være svært for patienten selv at følge op på det. Der skal være en meget konkret anvisning, hvis lægen på nogen måde er i tvivl om, hvad det kan være,« siger hun.

Det gælder især for patienter, der i forvejen er bange for at virke pylrede eller tage for meget af lægens tid, forklarer hun. Hun understreger, at lægen selvfølgelig ikke skal udrede eller følge op på alle. Men konkrete planer for opfølgning kan være en god måde at håndtere usikkerhed på i den kliniske praksis.

»Vi kunne se, at flere svenske patienter gik fra deres læge med en meget klar plan for, hvad der skulle ske, hvis ikke deres symptomer eller smerter gik væk. Men i både det danske og engelske system har man kortere tid til konsultationerne, så derfor bliver patienterne også opdraget til at være meget konkrete. Hvis borgeren har svært ved at være konkret, er det svært at gå til læge, og så holder man op med at komme,« siger hun og forklarer, hvorfor det kan påvirke diagnoseforsinkelser:

»Vi ved, at hvis kræft skal opdages i tide, er første trin at kunne komme igennem hos sin egen praktiserende læge. Derfor er det vigtigt, at de henvendelser der kommer, bliver taget alvorligt,« siger hun.

Organisering vigtig for tidlig opsporing

Ifølge Rikke Sand Andersen er de danske borgere gennem mange år blevet opdraget til, at forebyggelse og tidlig opsporing af sygdom er godt. Men det store fokus på forebyggelse kræver, at vi har et responsivt sundhedsvæsen, lyder det fra lektoren.

»Vores undersøgelse viser, at det har vi måske ikke. Mange almen praktiserende læger har meget travlt, og nogle synes, at borgerne kommer for meget til læge. Men fra borgerenes perspektiv er det rigtig svært at vide, hvornår man skal gå til læge. Hvis vi ønsker tidlig opsporing af alvorlige sygdomme som f.eks. kræft, så er det jo ofte ’vage’ symptomer, man gerne vil have borgeren til at gå til læge med. Det gør det endnu svære for borgeren. Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at sundhedsvæsnet organisering har stor betydning for, hvordan og hvornår folk går til læge,« understreger hun.

Skriv kommentar