Indenrigs- og sundhedsministeriet beklager, at det i knap et år har haft et referenceprogram om apopleksibehandling liggende uden at gøre noget ved sagen. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skriver til Folketinget, at forsinkelsen skyldes en fejl, og at programmet nu kan offentliggøres. En arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen opdaterede i foråret 2005 det eksisterende program, der giver anbefalinger om behandling af den udbredte og dødelige sygdom. Det har udløst skarp kritik, at ministeriet ikke ville frigive de nye anbefalinger. Bl.a....