Jane Gregersen
Jane Gregersen har taget konsekvensen af striden med Styrelsen for Patientsikkerhed og sagt sin stilling som sagkyndig i Styrelsen for Patientsikkerhed op.Foto: Jesper Balleby

Styrelsen underkender udtalelser fra tre sagkyndige i klagesag Tre speciallæger fandt ingen grund til at kritisere hændelsesforløbet ved et meningitisdødsfald. Men i sin endelige afgørelse nåede Styrelsen for Patientsikkerhed frem til den modsatte konklusion. »Jeg har været meget rystet og forarget,« siger en af de tre sagkyndige, Jane Gregersen.

Jane Gregersen føler sig udsat for magtmisbrug af Styrelsen for Patientsikkerhed. I forbindelse med en af de meget omtalte meningitissager i Region Hovedstaden var hun som praktiserende læge og mangeårig sagkyndig konsulent i Patientombuddet og Styrelsen for Patientsikkerhed med til at vurdere en klage over det præhospitale akutberedskabs og en akutlæges indsats. Men selvom både Jane Gregersen og to andre sagkyndige var enige om, at forløbet havde været håndteret korrekt, valgte styrelsen at træffe den modsatte konklusion.

Rystet og forarget

»Jeg har været meget rystet og forarget over, at det kunne foregå. I mine syv år som sagkyndig for Patientombuddet og senere Styrelsen for Patientsikkerhed har jeg aldrig tidligere oplevet, at min vurdering blev tilsidesat – medmindre klageren havde bedt om en ‘second opinion’ hos en anden sagkyndig,« siger Jane Gregersen, der på baggrund af sagen er bekymret for, om styrelsen allerede tidligt – og inden de sagkyndige var kommet med deres vurderinger – havde lagt sig fast på en vurdering af forløbet.

I mine syv år som sagkyndig for Patientombuddet og senere Styrelsen for Patientsikkerhed har jeg aldrig tidligere oplevet, at min vurdering blev tilsidesat

Jane Gregersen, praktiserende læge og mangeårig sagkyndig konsulent i Patientombuddet og Styrelsen for Patientsikkerhed

»Det begrunder jeg i, at styrelsens vicedirektør Steffen Egesborg Hansen i et mødereferat, jeg har, siger, at ‘chefen for tilsynet tidligt har udtalt sig om meningitissagerne til pressen’, og at styrelsen ikke kan have forskellige faglige vurderinger,« siger Jane Gregersen.

Uafhængige konklusioner

Jane Gregersen og to andre sagkyndige konsulenter tilknyttet Styrelsen for Patientsikkerhed – en speciallæge i anæstesiologi og en speciallæge i pædiatri – blev i sommeren og efteråret 2017 bedt om at vurdere en klage fra forældrene til en ung mand, der i januar 2016 døde af meningitis.

De tre sagkyndige nåede efter tur og uafhængigt af hinanden frem til, at der ikke var grundlag for at kritisere hverken den pågældende læges eller det præhospitale akutberedskabs indsats.

Efterfølgende valgte den ansvarlige chef for de sagkyndige selv at skrive styrelsens vurdering, som blev den officielle afgørelse i sagen. Her var konklusionen den modsatte af de tre sagkyndiges: At der var grund til at kritisere det præhospitale akutberedskabs og akutlægens indsats i behandlingen af en 16-årig ung mands død på grund af meningitis.

Styrelsens vurdering har efterfølgende betydet, at der på anmodning af forældrene til den 16-årige er åbnet en sag ved Sundhedsvæsenets disciplinærnævn mod den pågældende akutlæge.

Efter at styrelsen selv havde skrevet den endelige vurdering i sagen, valgte Jane Gregersen at klage til Styrelsen for Patientsikkerhed over styrelsens håndtering af sagen. Jane Gregersen klagede bl.a., fordi hun havde følt sig sat under betydeligt pres fra den ansvarlige chef i styrelsen for at få hende til at ændre sin vurdering i sagen.

Under pres

»Samarbejdet om sagen var ubehageligt, og jeg havde en oplevelse af, at styrelsen forsøgte at presse mig til at have en bestemt faglig holdning til sagen. Mens sagen stod på, blev min tilknytning som sagkyndig i styrelsen pauseret, hvilket jeg også oplevede som et pres. Da jeg bad om en begrundelse, fik jeg det svar, at det konkret var på grund af denne sag, og ikke på grund af kvaliteten af min hidtidige indsats,« siger Jane Gregersen.

Samarbejdet om sagen var ubehageligt, og jeg havde en oplevelse af, at styrelsen forsøgte at presse mig til at have en bestemt faglig holdning til sagen.

Jane Gregersen, praktiserende læge og mangeårig sagkyndig konsulent i Patientombuddet og Styrelsen for Patientsikkerhed

 

Hun undrer sig over, at styrelsen valgte at tilsidesætte hendes og de to øvrige sagkyndiges vurderinger af sagsforløbet.

»Jeg blev vred over, at jeg blev sat under pres for at ændre holdning, hvilket udviklede sig til en frygt for, at styrelsen bliver korrumperet, når de vælger selv at afslutte sagen på en måde, som går imod de faglige fakta. Jeg er både indigneret og utryg over forløbet og afslutningen. Det er styrelsens håndtering af processen, som bekymrer mig mest,« siger Jane Gregersen. Forsøgene på at få hende til at ændre holdning i sagen skete ifølge Jane Gregersen under telefonsamtaler med styrelsens ansvarlige for de sagkyndige konsulenter.

Under samtalerne karakteriserede vedkommende Jane Gregersens vurdering som ‘ikke korrekt’, ‘en meget dårlig vurdering’, og ‘det mente man på højeste ledelsesniveau’, siger Jane Gregersen.

Det er vigtigt at slå fast, at styrelsen selv træffer sine afgørelser, ikke de sagkyndige, siger vicedirektør Steffen Egesborg Hansen, Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsen træffer afgørelsen

Jane Gregersens klage blev behandlet på et møde 15. december 2017, hvor blandt andre Jane Gregersen selv og vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Steffen Egesborg Hansen, deltog. Jane Gregersen fortæller, at det af mødereferatet fremgår, at Steffen Egesborg Hansen erkender, at der er tale om ‘en meget speciel sag’, og at han ‘ikke erindrer en lignende sag’. Da Jane Gregersen spurgte Steffen Egesborg Hansen, hvor ofte den ansvarlige for de sagkyndige selv havde lavet en sagkyndig vurdering, var vicedirektørens svar, at han ikke mente, det var sket tidligere.

Styrelsen for Patientsikkerhed skriver i en skriftlig redegørelse til Dagens Medicin, at det ‘meget sjældent’ sker, at styrelsen inddrager tre sagkyndige i vurderingen af en sag, og kun i fagligt komplicerede sager, eller når vurderingerne ‘indeholder formodninger eller faktuelle fejl’.

Det betyder åbenbart ikke noget, at jeg gør mig umage og skriver min uvildige vurdering med rette argumenter, når styrelsen bare kan omstøde den efter forgodtbefindende.

Jane Gregersen, praktiserende læge og mangeårig sagkyndig konsulent i Styrelsen for Patientsikkerhed

Samtidig afviser styrelsens vicedirektør Steffen Egesborg Hansen, at styrelsen har tilsidesat de tre sagkyndige konsulenters vurderinger:

»Vi har ikke tilsidesat de sagkyndiges vurderinger, men brugt dem til at oplyse sagen og samle trådene. På den baggrund har vi truffet vores afgørelse, som er på linje med den faglige vejledning på området,« skriver Steffen Egesborg Hansen.

Han henviser til den gældende vejledning om praktiserende lægers og vagtlægers behandling af meningokoksygdom. Han pointerer, at det er styrelsen, der træffer den endelige afgørelse.

»Det er vigtigt at slå fast, at styrelsen selv træffer sine afgørelser, ikke de sagkyndige. De sagkyndiges funktion er at yde sundhedsfaglig rådgivning til styrelsen i sagerne. Men det er styrelsen, der i sidste ende træffer afgørelsen,« skriver Steffen Egesborg Hansen.

Jane Gregersen følte sig sat under betydeligt pres fra den ansvarlige chef i styrelsen for, at hun skulle ændre sin vurdering i sagen.Foto: Jesper Balleby

Jane Gregersen har efterfølgende taget konsekvensen af sagen og sagt sin stilling som sagkyndig i Styrelsen for Patientsikkerhed op.

»Min rolle som sagkyndig i styrelsen er devalueret. Det betyder åbenbart ikke noget, at jeg gør mig umage og skriver min uvildige vurdering med rette argumenter, når styrelsen bare kan omstøde den efter forgodtbefindende. Derfor har jeg valgt at stoppe som sagkyndig. Men på baggrund af sagens forløb føler jeg mig krænket som læge og er utryg i forhold til, om mine eventuelle kommende klagesager bliver behandlet korrekt og uvildigt,« siger Jane Gregersen.

Akutlæge anker afgørelse

Kommentarer

  1. Dette forløb viser jo til fulde at det mistillidsvotum næsten 10.000 danske læger har givet Styrelsen for Patientsikkerhed er vel funderet og fuldt berettiget.
    Hvor længe skal vi vente på at de ansvarlige politikere indser deres fejltrin og handler derefter? Kulturen og personalesammensætningen i denne styrelse må grundlæggende ændres.

  2. Bekymrende forløb. Hvem er de sagkyndiges ansvarlige chef egentlig ? – og hvad er formålet med 3 uafhængige sagkyndiges vurdering?
    Er det vicedirektøren, Cand. polit. Steffen Egesborg Hansen der er de sagkyndiges ansvarlige chef? Eller er der en lægelig chef?

  3. Det kunne være interessant at kende tidsforløbet. Mon ikke man har haft en administrativ/politisk holdning til, hvad afgørelsen skulle være, og så har inddraget 3 fagpersoner efter hinanden i håbet om, at een af dem ville finde forløbet kritisabelt. Da dette ikke lykkedes, har man truffet en ikke-lægefaglig afgørelse.

  4. Stor respekt for Jane Gregersen, det kræver mod at stille op og dette må være en faktisk meget kraftig belastning som læge! Aldrig hørt lignende, men det har STPS jo heller ikke selv… Korruption er den umiddelbare tanke. Ekstrent bekymrende, sidder som speciallæge i Norge og påtænker at vende hjem, men ved snart ikke om man tør!

  5. I de 25 år jeg har været ambulancelæge, har der hvert år været unge mennesker der døde af meningitis. STPS har fået den idé at det må være ensbetydende med en lægefejl, fordi med ‘rettidig omhu’, så vil døden jo kunne afskaffes!!
    Sandheden er jo, at meningitis kan ligne banale infektionssygdomme i starten og at det pludselig kan udvikle sig til en forrygende blodforgiftning med så svære organskader at døden er uundgåelig!

    1. Enig Michael Sprehn. Derfor skrev jeg til Sundhedsstyrelsen april 2017 fordi de i deres information om meningokoksygdom
      https://www.sst.dk/da/udgivelser/2017/~/media/1E8409FD720A4A2AA009BC4A87A45478.ashx
      skriver at: “Sygdommen kan næsten altid helbredes, hvis behandlingen indledes tidligt i forløbet.”
      Jeg advarede SST imod sådanne formuleringer fordi det vil tilføje efterladte i unødvendig ekstra sorg og lidelse. Det giver dermed også anledning til aggression mod lægen i front, en aggression som STPS så synes at understøtte med fuld kraft.
      Svaret kom fra STPS og var ganske klart, man så ingen anledning til at ændre noget.

  6. Kære Jane Gregersen ,
    godt kæmpet mod et frygteligt diktatorisk magtapparat ,som åbenbart ikke bryder sig om ærlige mennesker .
    Vi SKAL blive ved med at kæmpe som Don Quijote af Mancha mod alskens ondskab og trolddom !

  7. Kære Sundhedsminister, det er ikke nok med selvtilstrækkelig DJØFficeret juristeri i STPS, du er nødt til at opkvalificere organisationen med tilstrækkelig lægefaglig viden og gennemslagskraft, så vi kan undgå lignende meningsløse kommando-raids i fremtiden. Vi har allerede set rigeligt!!

  8. Stor respekt for Jane Gregersen, der vælger at stå frem med sit meget vigtige vidnesbyrd, som man må håbe vil få konsekvenser for STPS. Jeg håber sandelig Lægeforeninger snart begynder at få en mere slagkraftig profil, for det er ikke sager der mangler.

  9. Nu skal jeg ikke ridse sagens forløb op. Jeg er I tillæg til at være læge også far til en af den afdøde drengs gode venner og har derfor været tættere på sagen end de fleste tør jeg godt sige. Uanset I hvor stor grad jeg sympatiserer med den snak der er omkring fejlagtig hetz mod os læger rundt omkring og uanset hvor stor respect jeg har for min gamle mentor på anæstesien Michael Sprehn så er jeg ked af at måtte sige at det er mig ubegribeligt hvorledes man kan komme frem til en sagkyndig vurdering af at den sag blev klinisk behandlet både efter retningslinierne og efter lærerbøgerne. Det var kort og godt et elendigt stykke lægearbejde som blev ydet og blot fordi man gør et grundigt stykke arbejde I sin sagkyndig vurdering så er det jo ikke det samme som att det er rigtigt det man skriver. Så beklager I denne sag får I ikke mig til at tage handlingerne eller rettere manglen på handling I forsvar.

    1. Hej Hans.

      Tak for at turde gå imod de fleste kommentarer herinde, MEN vil du alligevl ikke være så venlig at ridse sagens forløb op og forklare på hvilken måde forløbet var “et elendigt stykke lægearbejde”. Det ville jeg i hvert fald synes var meget interessant at få belyst.

      venligst Søren

      1. Ja, lad os få belyst sagen grundigt fra din side Hans Wittrup. Du kan ikke bare postulere at “ det kort og godt var et elendigt stykke lægearbejde” , og så lade sagen stå der. Imod dit udsagn står tre sagkyndiges uvildige vurdering. Hvad skal vi tro på???

  10. Man kan ikke lade være med at undre sig over hvad meningen er med de sagkyndiges vurderinger, hvis styrelsen egne folk bare kan feje deres samstemmende konklusioner til side fordi styrelseschefen har en forudfattet mening om skyldsspørgsmålet, og utidigt i oressen har udtalt sig herom. At den pårørende,
    læge eller ikke læge, har en anden mening om forløbet kan ikke bruges til så meget her. Habil i sine skyldsvurderinger er han i hvert fald ikke. Retrospektivt, når man står med den endelige diagnose, kan man altid se hvordan der burde være handlet. Men forløbet skal ikke vurderes retrospektivt. Forløbet og kvaliteten af behandlingen skal vurderes ud fra den situation akutlægen stod i da han blev præsenteret for sygdomsforløbet. Ikke ud fra hvad der står i diverse lærebøger og manualer om optimal behandling af meningococsepsis.

    1. Ja, helt enig, det er elementær Kierkegaard: livet leves forlæns og forstås baglæns. STPS er bagklogskabens domæne, hvor alle kan være enige om den optimale behandling.

  11. Det er jo en Farmaceut og en Cand. Polit der udgør direktionen i Styrelsen, så beslutningen må siges at være truffet på højeste faglige niveau .

  12. Hans Wittrup, hvorfor tæller din vurdering mere end 3 sagkyndiges vurdering? Al respekt for en anden mening, men din vurdering kan jo være præget af bias på grund af en personlig relation.

  13. Enten har STPS en god forklaring ellers er det en skandale. Kan det passe, at afgørelser træffes ud fra et juridisk/politisk perspektiv og ikke et medicinsk fagligt?

  14. Fuld respekt til steffen egesborg Hansen; cand polit med så stor lægelig indsigt at han kan nå frem til den stik modsatte konklusion af hvad tre af hinanden uafhængige sagkyndige når frem til, ovenikøbet allerede FØR undersøgelserne er udført, og hermed afliver “myten” om at STPS kun har eet formål, nemlig at udhænge x antal læger pr år for at “bevise” at politikerne nu gør “noget ved de skrækkelige læger”

  15. STPS har igen udvist dårlig dømmekraft og jeg har for mig nu totalt mistet tillid til deres arbejde. Sammen med det omsiggribende bureaukrati, er STPS blevet en stor fare for pt.-sikkerheden, ved at skabe utryghed i lægeverdenen, en ret farlig defensiv medicin og tids og ressource krævende unødige procedurer, som allerede nu har røvet dyrebar tid, så der ikke længere er tid til nødvendig patientinformation og vores kerneopgaver.
    STPS har medført sænket niveauet af kvaliteten af mit arbejde til fordel for tidsspildende fordyrende bureaukrati.
    Nedlæg det hurtigst muligt og start forfra med nogen som ved hvad lægearbejde går ud på. Hvis vi vi lige afskaffede et omsiggribende bureaukrati for – ikke bare læger – men politifolk, skolelærere og masser af andre faggrupper. Det vil kunne øge – ikke bare produktiviteten – men også få arbejdsglæden igen.
    Mange kolleger er gået på pension/efterløn pga arbejdsforholdene – måske kunne det bremses?

  16. Hov, nu er der minsandten endnu en læge der totalt har mistet tilliden til styrelsens arbejde.
    Det er der 10.000 andre læger der også har.
    Der må jo være noget galt med dialogen, ikke sandt Anne Marie Vangsted. Der må arbejdes meget mere med den gode og konstruktive dialog. Så bliver alt sikkert godt igen.
    Og så må styrelsen iøvrigt videre med det vigtige arbejde med at få knaldet nogle flere læger, med eller uden grund. Det er trods alt det Styrelsen for Patientsikkerhed er sat i verden for. Men dialog er også vigtig. Mere dialog, det er det der skal til. Så bliver alt sikkert godt igen!

  17. Kære Hans Wittrup ,
    jeg synes ikke ,at du skulle have skrevet din kommentar .
    Det er meget negativt at skrive ” det var kort og godt et elendigt stykke lægearbejde ,som blev gjort ” ( det kan du kun tænke ,MEN hverken skrive eller sige det ).
    Du bringer også et navn frem ( Michael Sprehn ) og hvis det er ham ,du hentyder til i citatet ,mener jeg at kunne huske ,at du derved overskrider de kollegiale vedtægter § 2 ,idet kritik af kollega skal fremsendes skriftligt til denne .
    Vi skal alle passe på ,hvad vi gør og siger ,når vi er i vore ” følelsers vold “.

  18. Denne sidste sag er for mig dråben, der får bægeret til at flyde over.
    Ledelsen af Styrelsen for Patientsikkerhed har længe demonstreret, at de har bibragt institutionen, og sundhedsvæsenet, en syg strafkultur.
    Men her er dog topmålet af dårlig forvaltningsskik.
    Man spørger ikke mindre end tre sagkyndige, men skrotter deres udsagn fordi de ikke passer ind i styrelsens forudfattede ønske om at vise politikerne, at styrelsen har handlekraft og slår hårdt ned på enkeltpersoner, når noget går galt.
    Politikerne er populistiske og følger folketribunalet i krisesituationer (de ubehagelige meningitissager).
    Ledelsen har i dette forløb givet køb på alle moralske principper for at please politikerne.
    Ledelsen af STPS har hermed demonstreret stor mangel på personlig integritet.
    Det må koste.
    Man må håbe at Sundhedsministeren har afsat et betydeligt beløb til gyldne håndtryk til den lange række af topledere i STPS, der nu må finde anden beskæftigelse.
    De har på beundringsværdig kort tid været i stand til at køre denne styrelse totalt i sænk.
    Brættet må nu ryddes.
    Det er vigtigt at det sker nu, idet vi så kan håbe, at styrelsen endnu ikke har nået at skabe uoprettelige skader på det danske sundhedsvæsen.

Skriv kommentar