Eckart Pressel (tv.) og Jens Henning Rasmussen
De to ledende overlæger Eckart Pressel (tv.) og Jens Henning Rasmussen fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er tilfredse med det nye ambulante tilbud, som indtil videre håndterer 20 pct. af de patienter, der normalt bliver indlagt akut.Foto: Simon Rune Knudsen, Bispebjerg Hospital

Nyt deldøgnsafsnit aflaster Akutmodtagelsen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  Med oprettelsen af et subakut deldøgnsafsnit på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er det lykkedes at konvertere 20 pct. af de akutte indlæggelser til ambulante forløb og skabe mere meningsfulde forløb for de ældre borgere. I centrum står et nyt samarbejde mellem kommunale akutteams, almen praksis og hospitalet.

Fru Hansen er utilpas og har feber. Den kommunale hjemmehjælp konfererer med hjemmesygeplejersken, der er usikker på, hvor syg den ældre kvinde er. Derfor ringer hun til den praktiserende læge, som indlægger fru Hansen – for en sikkerheds skyld.

Jeg har oplevet mange formålsløse akutte indlæggelser af ældre medborgere

Jens Henning Rasmussen, ledende overlæge, Akutmodtagelsen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

På hospitalet får hun optaget journal, men bliver først tilset af en speciallæge tre timer senere, som vurderer, at der ikke skal gøres noget og afslutter hende. Fru Hansen venter herefter i tre timer på hjemtransport, men da det er blevet ud på aftenen, ender hun med at overnatte på hospitalet.

Hun er forvirret over forløbet og ved ikke rigtig, hvorfor hun har været indlagt. Og faktisk er der heller ikke nogen god forklaring.

Mangel på alternativer til akut indlæggelse

Fru Hansens forløb er stykket sammen til lejligheden, men det er prototypen på en række af de utallige unødvendige akutte indlæggelser, som speciallæge i almen medicin og akutmedicin Jens Henning Rasmussen gennem årene har været vidne til.

I marts 2020 tiltrådte han som ledende overlæge på Akutmodtagelsen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Inden da havde han været ledende overlæge på Amager Hospital, hvor han i en årrække har arbejdet med at optimere patientforløbene inden for akutområdet.

»Jeg har oplevet mange formålsløse akutte indlæggelser af ældre medborgere, som har beroet på, at plejepersonalet i kommunen har været usikre på, hvad de skulle gøre og i mangel af alternativer har fået patienten indlagt akut gennem den praktiserende læge eller 1813. Det er ressourcekrævende for hospitalerne, men mest af alt er det utrolig trist at se de ældre blive udsat for den unødvendige belastning,« siger han.

I efteråret 2020 oprettede Akutmodtagelsen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital en subakut funktion i form af et ambulant deldøgnsfsnit, som hospitalets Ældremodtagelse også er en del af. Det er sket for at nedbringe antallet af unødvendige akutte indlæggelser, men ikke med det formål at holde de ældre borgere ude af hospitalsregi, understreger Jens Henning Rasmussen:

»En stor del af patienterne har brug for at komme en tur omkring hospitalet og blive fulgt op på – det behøver bare ikke ske i form af en akut indlæggelse. I stedet kan den praktiserende læge eller kommunens akutteam bestille en subakut tid til deldøgnsafsnittet eller Ældremodtagelsen den efterfølgende dag. Vi holder også selv et vågent øje med de indlæggelser, der bliver meldt, og hvis det giver bedre mening at håndtere en patient i det subakutte spor, laver vi det om.«

Dagsforløb er mere effektive

Ifølge Jens Henning Rasmussen har hospitalets medicinske modtageafsnit ca. 1.000 akutte medicinske indlæggelser om måneden, og målet er at konvertere ca. 40 pct. af de akutte indlæggelser fra de praktiserende læger til et andet forløb end en akut indlæggelse – for eksempel et forløb i det subakutte deldøgsnafsnit.

Data fra oktober til december 2020 viser, at det foreløbigt er lykkedes at konvertere ca. 20 pct. af de akutte indlæggelser til subakutte forløb i deldøgnsafsnittet med en gennemsnitlig opholdstid på fem timer.

»Og det er alle patientforløb, som ellers ville være indlæggelser, der ofte varer i hvert fald et til to døgn,« påpeger han.

Deldøgnsafsnittet har tæt tilknytning til hospitalets Ældremodtagelse, hvor speciallæger i geriatri tilser patienterne inden for kort tid, efter de ankommer.

»Det betyder, at der hurtigt bliver lagt en udredningsplan, og fordi det foregår i dagtimerne, kan vi lave de fleste undersøgelser med det samme. Derfor kan vi typisk tilbyde de her effektive forløb på fire-fem timer,« siger han.

Kommuner og hospital nærmer sig hinanden

Speciallæge i geriatri og almen medicin Eckart Pressel er ledende overlæge på hospitalets geriatriske afdeling og palliative afdeling og desuden ansvarlig for stedets Ældremodtagelse. Derfor er han også dybt involveret i arbejdet i det subakutte afsnit, som han mener, at der er stort behov for.

»I sundhedssektoren har vi i flere år arbejdet på at lave nogle mere optimerede forløb for de ældre multimorbide patienter, som tit sejler på skift mellem kommunen og hospitalet. Demografien fortæller os, at der vil blive flere og flere af den type patienter i de kommende år, så der er et stort behov for, at vi får løst de problemer, vi har med sektorovergange i behandlingen af ældre patienter,« siger han og fortsætter:

»Grundlæggende forsøger vi at opbygge en slags subakut platform, som forbinder sektorerne. Et af elementerne er det nyoprettede deldøgnsafsnit med en ældremodtagelse samt etableringen af udgående geriatriske teams. Et andet element er kommunernes akutteams, som vi arbejder på at få en tættere relation til og få bragt mere i spil.«

Ved tvivlstilfælde kan akutsygeplejersken konsultere den praktiserende læge eller ringe direkte og tale med den geriatriske bagvagt eller den koordinerende medicinske læge

Jens Henning Rasmussen, ledende overlæge, Akutmodtagelsen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Akutteam er forlænget arm

Netop kommunens akutteam er en vigtig spiller, hvis det skal lykkes at udnytte det subakutte tilbud optimalt, mener Jens Henning Rasmussen.

»Hvis en hjemmesygeplejerske eller plejehjemsassistent står med en syg patient, kan de ringe til kommunens akutteam, der så sender en specialuddannet sygeplejerske. Akutsygeplejersken kan tage blodtryk, puls og temperatur, måle iltmætning og CRP og på den baggrund vurdere, om der er brug for en akut indlæggelse, eller om det giver mere mening med et subakut forløb,« fortæller Jens Rasmussen og uddyber:

»Ved tvivlstilfælde kan akutsygeplejersken konsultere den praktiserende læge eller ringe direkte ind til hospitalet og tale med den geriatriske bagvagt eller den koordinerende medicinske læge. På den måde udfylder kommunens akutteam rollen som en forlænget arm, der sikrer, at kommunikationen med os herinde på hospitalet sker på så højt fagligt niveau som muligt.«

Jens Rasmussen understreger vigtigheden af, at man ser det akutte patientforløb som mere end bare den korte periode, hvor patienten befinder sig på afdelingen.

»Hvis vi kan bidrage med vores ekspertise i det forløb, der ligger forud for den akutte indlæggelse, kan vi måske være med til at afværge den eller konvertere den til et subakut ambulant forløb. På samme måde kan vi samarbejde med kommunens akutteam, når vi sender patienten hjem, så vi sikrer en god opfølgning. Det ansvar vil vi gerne være med til at løfte,« siger han.

Skriv kommentar