Styrelse har politianmeldt markant flere læger i år end tidligere

Styrelse har politianmeldt markant flere læger i år end tidligere 12 læger er blevet politianmeldt for grov forsømmelighed i år, mens der de seneste år kun har været dømt to til tre læger for samme overtrædelse, viser ny opgørelse. Lægeforeningen er bekymret.

Styrelsen for Patientsikkerhed har politianmeldt 12 læger for grov forsømmelighed i år. Det er markant flere end de to politianmeldelser, styrelsen til sammenligning stod bag sidste år.

Det fremgår af en opgørelse, som Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget i kølvandet på Svendborg-sagen. Tallene blev fremlagt tirsdag eftermiddag af sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) på et åbent samråd om sagen fra Svendborg Sygehus.

»Stigningen i anmeldelser er en helt naturlig udvikling som følge af strammerpakken og ønsket om en stærkere og mere handlekraftig styrelse,« lød det fra Ellen Trane Nørby.

I Lægeforeningen kalder de det »en voldsom stigning« og mener også, at udvikligen kan ses som udtryk for, at styrelsen er blevet bedt om at flytte grænserne for, hvornår man skal politianmelde.

»Vi kender i Lægeforeningen ikke indholdet i alle de sager, som er politianmeldt, og derfor kan vi ikke kommentere dem konkret. Men det er klart, at vi er bekymrede over stigningen, og vi vil gerne diskutere den med styrelsen, da en politianmeldelse er et meget alvorligt skridt at tage. Sagen fra Svendborg viser jo tydeligt, at en politianmeldelse ikke er det rigtige skridt i alle sager,« skriver Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, i en skriftlig kommentar til Dagens Medicin.

Ministeren havde bedt styrelsen om en opgørelse over udviklingen i antallet af politianmeldelser for at få fakta på bordet. Omdrejningspunktet for samrådet var den såkaldte Svendborg-sag, hvor en yngre læge fra Svendborg som bekendt blev dømt ved landsretten i august for forsømmelse og skødesløshed i behandlingen af en sukkersygepatient i 2013. Sagen bliver nu taget op i Højesteret 21. marts 2018. En af de stærke bekymringer, sagen har affødt er, om Styrelsen for Patientsikkerhed har anlagt en mere aktivistisk linje end hidtil med f.eks flere politianmeldelser. Noget, der altså viser sig at være tilfældet.

21 anmeldt for andre forhold

Udover stigningen i anmeldelserne for grov forsømmelighed har der også været en væsentlig stigning i andelen af læger, der er blevet anmeldt for andre forseelser end forsømmelighed. Det gælder f.eks. blufærdighedskrænkelser, udøvelse af virksomhed trods indskrænkning og brud på tavshedspligt. Tre læger blev i 2015 politianmeldt for andre forseelser, det samme blev otte læger i 2016, mens det skete for hele 21 læger i år.

»Stigningen i anmeldelserne skal sættes i forhold til de knap 40.000 læger, som i dag er registreret i Styrelsen for Patientsikkerheds autorisationsregister. Set i det lys forekommer 12 sager med politianmeldelser for grov forsømmelighed og 21 sager for blufærdighedskrænkelse, ulovlig virksomhedsudøvelse, brud på tavshedspligten og lignende ikke voldsomt. Selvom den, der er berørt, naturligvis vil opleve det sådan,« sagde Ellen Trane Nørby.

»Og det er nødvendigt med en styrelse, der hurtigt kan stoppe de sundhedspersoner, der er til fare for patientsikkerheden. Det er fuldstændigt afgørende for at bevare det høje niveau af patientsikkerhed, vi har i Danmark,« understregede ministeren.

Ministeren ville foreløbig ikke forholde sig til den konkrete dom i Svendborg-sagen, fordi den nu skal tages op i Højesteret. Men hun understregede i løbet af samrådet, at det ikke skal være sådan, at den enkelte sundhedsperson bliver straffet for forhold, der kan tilskrives manglende ressourcer eller dårlig ledelse.

»Og det er allerede sådan i dag, at hvis styrelsen for patientsikkerhed vurderer, at der er fare for patientsikkerheden – f.eks. fordi bemandingen på en afdeling er utilstrækkelig – vil styrelsen behandle forholdet i organisationstilsynet og eventuelt udstede et påbud til behandlingsstedet. Det involverede sundhedspersonale vil således ikke blive holdt ansvarligt for fejl og mangler, som kan skyldes mangelfuld tilrettelæggelse fra arbejdsgiverens side,« forsikrede ministeren.

Nedsætter to arbejdsgrupper

Ministeren forklarede desuden, at hun har bedt styrelsen om at nedsætte en arbejdsgrupper, som skal se på, om kravene til de lokale ledelsers udarbejdelse af instrukser, herunder om ansvarsfordeling og ansvarsforhold i patientbehandlingen, er tilstrækkeligt klare og tidsvarende. Det vækker glæde i Lægeforeningen, som selv har efterlyst en arbejdsgruppe.

»I Svendborg-sagen har vi jo oplevet, hvordan retten har lagt hele ansvaret over på den unge læge, mens ledelsens ansvar for læring, for klare instrukser og for, at alle kender dem, har fortonet sig fuldstændigt. Det håber vi, at arbejdsgruppen vil tage fat i, så systemfejl ikke gøres til sag om én læges handlinger,« skriver formanden i en kommentar.

En anden arbejdsgruppe skal forholde sig til, om der er behov for en revision af reglerne om journalføring. Arbejdsgruppen skal blandt andet se på, om der er krav i journalføringsreglerne, som er for vidtgående.

I forhold til journalisering forklarede ministeren, at det skal være ‘muligt at tilrettelægge arbejdet på en sygehusafdeling fleksibelt og med mulighed for mundtlige ordinationer og instrukser’. For det danske sundhedsvæsen skal ikke styres af defensiv medicin, hvor læger og andet sundhedspersonale føler sig tvunget til at notere alt ned for at holde egen ryg fri, lød det fra ministeren.

Kommentarer

  1. Der er altså 33 læger der er er ramt af sager fra TFPS i 2017.
    Det fremgår desværre ikke hvor mange afdelinger/ledelser der er rejst sager mod i forhold til organisationstilsynet, som ministeren omtaler.

Skriv kommentar