
Nyheder


Robusthedskommissionen med klar dom: Der skal prioriteres i sundhedsvæsenets ressourcer Fremover skal behandling differentieres mellem patienterne i langt højere grad end i dag. Det var den røde tråd, da Robusthedskommissionens anbefalinger til et bæredygtigt sundhedsvæsen blev præsenteret på et pressemøde i dag. Både Lægeforeningen og Lægemiddelindustriforeningen er positive.

Socialminister undskyldte over for tidligere anbragte Staten svigtede de anbragte i sær- og åndssvageforsorgen, erklærede socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), da hun mandag gav en undskyldning for de svigt og overgreb, som anbragte har været udsat for i perioden 1933-1980. På trods af statens undskyldning mener en tidligere anbragt og en mor til tre handicappede børn, at mennesker med handicap i dag stadig gemmes væk som i gamle dage.

Skandinavisk studie på ERS leder til praksisændring efter lungetransplantation Stort skandinavisk studie (ScanCLAD) viser, at behandling af patienter efter lungetransplantation med tacrolimus kommer med markant lavere risiko for udvikling af kronisk afstødning sammenlignet med behandling med ciclosporin. Studiets resultater har allerede inden offentliggørelsen ledt til praksisændring på hospitaler i hele Norden.

Mors og fars astma har lige stor betydning for, om barnet også får det Nogle studier har peget i retning af, at det har større betydning for barnets risiko for at udvikle astma, om mor har det, fremfor om far har det. Data fra Næstvedundersøgelsen viser dog, at det i forhold til barnets risiko for udvikling af astma er ligegyldigt, hvilken forældre der har det.
Astma ser ikke ud til at sætte sig i livmoderen Danske forskere afkræfter, at inflammation fra astma sætter sig i livmoderen og er årsag til, at kvinder med astma oftere modtager fertilitetsbehandling. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, at astma sætter sig i livmoderen, men vi mangler fortsat at lave nogle undersøgelser, siger forsker.

Fra lægeliv til et liv på landet Selvom hun stadig brænder for det arbejde, hun har stået i spidsen for som centerdirektør for Steno Diabetes Center Sjælland, har Lise Tarnow alligevel valgt at sige op og gå på pension som 60-årig. Nu skal hun drive et landbrug sammen med sin mand og lære at spille klaver.

Formand for overlægeråd: Anders Kühnau afslører sig selv Hvis regionsrådsformand Anders Kühnau vil bevare sin egen troværdighed, så tager han spareforslaget om Diagnostisk Center Silkeborg af bordet. Region Midtjylland har ikke brug for flere skandaler, skriver Henning Glerup, formand for overlægerådet i Silkeborg.
1 kommentar
Hvorfor skal det være så svært at blive læge i provinsen? Yngre læger klandres ofte for ikke at ville tage uddannelsesstillinger i provinsen. Men nogle vil faktisk gerne, de kan bare ikke. For selv om sygehuse i landets randområder har massive problemer med at rekruttere, er videreuddannelsen organiseret som et forhindringsløb, der i mange tilfælde tvinger lægerne væk fra periferien.
1 kommentar