Rigshospitalet samler op på forskning i COVID-19: Pandemien ændrede vores adfærd  Da Danmark for fem år siden lukkede ned, markerede det ikke blot begyndelsen på en periode, som havde stor indflydelse på vores fysiske helbred. Ny rapport fra Rigshospitalet, der samler resultaterne fra 20 forskningsprojekter under pandemien, viser, at vores mentale helbred og adfærd blev dramatisk påvirket under COVID-19. Nogle af de adfærdsændringer ligger stadig i os i dag, mens vi har glemt andre, siger professor Selina Kikkenborg Berg.

Pfizer-direktør: Kræftplan V er det perfekte afsæt til en mere strategisk kræftindsats Kræftplanerne har været meget effektive og har løftet niveauet i dansk kræftbehandling og etableret et stærkt fundament. Det giver os gode forudsætninger for med Kræftplan V at gå mere strategisk til værks, ligesom vi ser det i vores nabolande, skriver Lars Møller, managing director, Pfizer Danmark.

Skriv en kommentar

Danskere står bag omfattende kortlægning CLL-behandlingers effekt på molekylært niveau Forskere har lavet en dybdegående analyse af, hvad der sker på det molekylære niveau i B-cellerne, når patienter med kronisk lymfatisk leukæmi behandles med enten ibrutinib eller venetoclax plus rituximab. Det er et meget forskelligt molekylært respons, som kan have betydning for blandt andet målinger af minimal restsygdom, siger forsker.

Kemo til patienter med AML øger risikoen for hudkræft – og det er faktisk okay Nyt dansk studie viser, at behandling med intensiv kemoterapi til voksne patienter med akut myeloid leukæmi øger risikoen for udvikling af hudkræft, men ikke andre kræftformer. Det er en god nyhed, da hudkræft er til at opdage og behandle, siger forsker.

Leukæmipatienter har særlig høj risiko for udvikling af akut nyrepåvirkning Det sker ofte, at kræftpatienter udvikler akut nyrepåvirkning efter kræftbehandling. Nu har danske forskere kortlagt, hvor risikoen er særligt høj, og det er den blandt andet hos leukæmipatienter, viser forskningen. Det er en tilstand, som man nok bør holde øje med, især fordi den hos nogle grupper er associeret med markant øget relativ dødelighed, siger forsker.

Åbent brev: Husk nu dem, som er hårdest ramt af psykisk sygdom DEBAT: I et åbent brev fra Dansk Psykiatrisk Selskab lyder opfordringen til Christiansborg, at politikerne husker på, at en solid investering i en kapacitetsudvidelse i den regionale psykiatri vil være til gavn for de patienter, der er hårdest ramt af psykisk sygdom.

Skriv en kommentar

Hans far frarådede ham at læse medicin: I dag er Peter Rossing en af verdens førende diabeteslæger og ny forskningschef på Steno-centret i København PORTRÆT: Peter Rossing troede som ung, at han skulle være kemiingeniør, men da han først stiftede bekendtskab med diabetes og diabetiske nyresygdomme, var hans karriereskæbne beseglet. Første februar tiltrådte den nu internationalt anerkendte overlæge og forsker en ny chefstilling på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Studie: Formentlig høj forekomst af ikke-erkendt kronisk nyresygdom på Lolland-Falster Forskere har estimeret forekomsten af kronisk nyresygdom, herunder ikke-erkendt kronisk nyresygdom, på Lolland-Falster. Forekomsten er måske op i mod en femtedel af befolkningen på øerne, men få ved, at de går rundt med øget risiko for en alvorlig sygdom, siger forsker.

Lav fødselsvægt øger risikoen for udvikling af kronisk nyresygdom: bør inkluderes i lægejournaler Mere og mere data peger på, at lav fødselsvægt er en risikofaktor for udvikling af en lang række sygdomme senere i livet. Nu viser et nyt dansk studie, at det også gælder i forhold til risikoen for udvikling af kronisk nyresygdom hos patienter med type 2-diabetes. Fostermiljøet har så stor betydning for ikke bare risikoen for udvikling af sygdom, men også for alvorsgraden af sygdom, at det bør inkluderes i lægejournaler som en indikator, siger professor Allan Vaag.

Britisk studie: Sundhedsgevinster ved nye lægemidler kan være negative Analyse af sundhedsmæssige konsekvenser af nye lægemidler anbefalet af NICE peger på større sundhedsgevinster, hvis udgifterne til nye lægemidler i stedet var brugt til andre behandlinger. Studiet bidrager til debatten om prioritering, mener onkolog, der ser lægemidlers tilgængelighed som en politisk afgørelse.