
Nyheder


Portræt: Hvor var det, at kæden hoppede af? Den nu forhenværende lægefaglige direktør på Aarhus Universitetshospital Claus Thomsen har tidligere i karrieren med held redet flere storme af. Tarmkræftsagen blev enden på hans tid i spidsen for det store midtjyske hospital.

Formand for Honorarstrukturråd: »Lægens job er ikke at holde styr på en masse ydelser« Danske Regioner og PLO er havnet i en evig skyttegravskrig om ydelser og takster. Der er brug for et paradigmeskifte, som flytter fokus tilbage på patienten. Sådan lyder opråbet fra Leif Vestergaard Pedersen, der netop har præsenteret Honorarstrukturrådets bud på en helt ny honorarmodel for almen praksis.

Fyrede direktører fra AUH får millionbeløb Claus Thomsen og Poul Blaabjerg får begge et millionbeløb i fratrædelsesaftale, efter at de i går blev fyret som følge af kræftskandalen på AUH. Dermed har Region Midtjylland på et år betalt 14 mio. kr. i gyldne håndtryk til fyrede topdirektører.

Regionspolitikere om fyring af topchefer: »En helt naturlig konsekvens af rystende rapporter« Flere regionsrådspolitikere mener, at afskedigelsen af Poul Blaabjerg og Claus Thomsen er helt efter bogen, efter at nye rapporter fra blandt andre Kammeradvokaten har kortlagt tarmkræftskandalen på AUH. Politikerne efterspørger en ‘gennemgribende kulturændring’ i Region Midtjylland og på AUH i særdeleshed.

Mads Koch om ny udvikling i kræftsagen på AUH: »Det er sindssygt alvorligt« To direktører på Aarhus Universitetshospital er fyret på grund af sagen med overskredne ventetider. Hospitalet har vurderet økonomi over patienter, lyder det i en juridisk vurdering af sagen. Det er bekymrende, mener Mads Koch Hansen.

Claus Thomsen og Poul Blaabjerg er fortid på AUH Region Midtjylland har som en direkte konsekvens af mave-tarmkræftsagen på Aarhus Universitetshospital fyret hospitalsdirektør Poul Blaabjerg og lægefaglig direktør Claus Thomsen.

Stor interesse for at hylde klinisk forskning I alt 85 projekter er med i opløbet om at vinde en af de otte priser i kåringen Danmarks bedste kliniske forsøg og afprøvninger 2023. Priserne uddeles 6. juni.

»Kvinder begår sig godt i neurokirurgien« De kirurgiske specialer har været præget af mandlige læger i årevis. Men enkelte kvinder bryder trenden og vælger anderledes. F.eks. neurokirurgen Helga Angela Gulisano, som bl.a. påpeger, at hendes speciale består af andet end at operere.
