Topforskers dom: Her blev ECTRIMS for alvor interessant Dagens Medicin har taget en snak med overlæge og professor Finn Sellebjerg om de mest interessante forskningsnyheder fra årets kongres for European Committee for Treatment and Research in Multiple Sclerosis.
5 danske højdepunkter fra årets ECTRIMS Den årlige kongres for European Committee for Treatment and Research in Multiple Sclerosis (ECTRIMS) er slut, og vi ser tilbage på, hvad danske forskere bidrog med til kongressen.
Ublituximab viser overbevisende resultater ved recidiverende multipel sklerose Nye resultater med ublituximab viser, at det eksperimentelle lægemiddel er overlegent i forhold til teriflunomid som behandling til patienter med multipel sklerose.
Graviditet påvirker ikke sygdommens udvikling hos kvinder med multipel sklerose Hvorvidt graviditet har en langtidsbeskyttende effekt mod sygdomsforværring ved multipel sklerose er omdiskuteret. Ny dansk forskning viser, at det ikke gør nogen forskel.
Ocrevus og Kesimpta viser gode takter på ECTRIMS Nye data fra et klinisk forsøg med sklerosebehandlingen Kesimpta viser, at behandlingen også er sikker at bruge over længere tid. Ocrevus viser også gode takter på den lange bane.
Dansk keynote ved ECTRIMS: Derfor er træning så vigtigt ved MS Professor Ulriks Dalgas er ved ECTRIMS blevet bedt om at holde et keynote-oplæg om vigtigheden af træning hos personer med multipel sklerose.
Solid effekt af ozanimod efter fire år Data fra fase 3-studiet DAYBREAK viser god langtidseffekt af behandling af patienter med multipel sklerose med Bristol Myers Squibbs ozanimod.
MikroRNA kan spille en rolle i prognosen ved MS Dansk forskning viser, at det er muligt ved hjælp af mikroRNA at udtale sig om behandlingseffekten ved behandling af multipel sklerose. MikroRNA kan måske også sladre om meget mere, siger forsker.
God langtidseffekt af Enspryng ved NMOSD Nye data, der er blevet præsenteret på ECTRIMS, viser, at mere end 70 pct. af patienter med NMOSD ikke har haft sygdomstilbagefald i løbet af fire års behandling med Enspryng.
Fysisk træning påvirker ikke attakhyppighed, men viser neuroprotektivt potentiale i tidlige MS-stadier Fysisk træning har god effekt på den fysiske funktion ved multipel sklerose, men tidlig træning i forbindelse med en diagnose med multipel sklerose har ikke entydigt gavnlig effekt på attakhyppighed og global hjerneatrofi. Til gengæld indikerer ny forskning en gavnlig effekt på hjernens mikrostrukturelle integritet.