MikroRNA kan spille en rolle i prognosen ved MS Dansk forskning viser, at det er muligt ved hjælp af mikroRNA at udtale sig om behandlingseffekten ved behandling af multipel sklerose. MikroRNA kan måske også sladre om meget mere, siger forsker.

Vil man sige noget om, hvorvidt en behandling med dimethylfumarat (Tecfidera) har en effekt på patienter med nydiagnosticeret attakvis multipel sklerose, er det en mulighed at undersøge niveauerne af neurofilament lightchain (NFL). Virker behandlingen, falder niveauerne af NFL, men sker det ikke, skal man som læge nok sadle om og finde noget andet at behandle med.

En anden mulighed er at kigge på mikroRNA, der måske ikke bare kan sladre om, hvorvidt behandlingen virker, men også om andre aspekter af sygdomsforløbet ved multipel sklerose.

Det er i hvert fald det, som danske forskere prøver af validere, og som de for nyligt har fortalt om på den årlige kongres for European Committee for Treatment and Research in Multiple Sclerosis (ECTRIMS).

»Målet er for det første at se, om vi i mikroRNA-signaturerne kan sige noget om både effekten af behandlingen, men også noget om sygdomsaktivitet, sygdomsmekanismer og bivirkninger. Dette studie er det første skridt i den retning, hvor vi kan benytte mikroRNA’er til at sige noget om behandlingseffekt med dimethylfumarat til patienter med nydiagnosticeret multipel sklerose,« fortæller postdoc Maria Louise Elkjær fra Neurobiologisk Forskning ved Syddansk Universitet.

Dette studie er det første skridt i den retning, hvor vi kan benytte mikroRNA’er til at sige noget om behandlingseffekt med dimethylfumarat til patienter med nydiagnosticeret multipel sklerose

Maria Louise Elkjær, postdoc, Neurobiologisk Forskning ved SDU

Undersøgt 2.000 forskellige mikroRNA

I studiet har Maria Louise Elkjær undersøgt blodprøver fra 52 personer med nydiagnosticeret attakvis multipel sklerose (RRMS) og 22 kontroller. Blodprøverne blev indhentet af MS-teamet på Odense Universitetshospital lige inden behandling med dimethylfumarat, efter tre mdr., efter seks mdr., efter ét år og efter to år.

Efterfølgende oprensede forskeren mikroRNA fra alle blodprøverne og undersøgte dem for forekomsten og koncentrationen af over 2.000 forskellige mikroRNA.

Resultatet af undersøgelsen sammenlignede hun med de tilsvarende resultater af NFL-undersøgelser på de samme blodprøver. På den måde kunne forskeren se, om ændringer i NFL-niveauerne svarede til de observerede ændringer i mikroRNA-niveauerne.

»Forskellen på NFL og mikroRNA er, at NFL kun fortæller noget om nedbrydningen af neuroner, men ikke om noget andet. Det kan vi dog bruge til at sige, hvorvidt en behandling virker eller ej. MikroRNA kan til gengæld sige noget om alle mulige processer i kroppen, så vi med mikroRNA kan få meget mere information om vores patienter,« siger Maria Louise Elkjær.

RNA afslører behandlingseffekt

Resultatet af undersøgelsen tyder indtil videre på, at mikroRNA på samme måde som NFL kan benyttes som biomarkør for behandling med dimethylfumarat ved multipel sklerose.

Forskerne delte forsøgsdeltagerne op i to grupper, hvor den ene oplevede, at niveauerne af NFL faldt, mens den anden gruppe ikke oplevede det samme (behandlingen virkede ikke).

Vores forhåbning er, at vi i den fremadrettede forskning kan identificere de mikroRNA, som spiller ind i sygdomsforløbet, behandling eller bivirkninger

Maria Louise Elkjær, postdoc, Neurobiologisk Forskning ved SDU

Mens niveauerne af NFL faldt i forsøget ved behandling med dimethylfumarat (hvis altså behandlingen havde effekt), steg niveauerne af forskellige mikroRNA’er. Blandt andet fandt forskerne, at nogle mikroRNA’er, som er involveret i kroppens antiinflammatoriske respons, steg ved behandlingen.

Maria Louise Elkjær forklarer, at resultatet skal ses som et proof-of-concept, altså at mikroRNA kan sige noget om behandlingseffekt. Næste punkt på forskningsdagsordenen er at finde ud af, hvad de små stykker RNA ydermere kan fortælle, og om de kan have prognostisk værdi ved behandling eller ved sygdom.

»Niveauerne af mikroRNA i kroppen er udtryk for nogle biologiske processer, der i tilfældet med multipel sklerose kan være relateret til sygdommen. Vores forhåbning er, at vi i den fremadrettede forskning kan identificere de mikroRNA, som spiller ind i sygdomsforløbet, behandling eller bivirkninger, og ved at kende til effekten af de regulatoriske stykker RNA også blive klogere på mekanismerne bag,« siger Maria Louise Elkjær og fortsætter:

»Hvad repræsenterer de mikroRNA, som ændrer sig ved behandling, og hvad er funktionen af dem? Vi håber også på, at vi med mikroRNA kan komme tidligere ind i behandlingsforløbet og se effekt. Med NFL kan vi se en signifikant effekt efter seks mdr., men vi kan måske se en effekt endnu tidligere, hvis vi kigger på mikroRNA.«

Skriv kommentar