Hver region skal have et tværfagligt center for funktionelle lidelser, der skal tilbyde specialiseret, individuel behandling til de sværest ramte patienter i målgruppen. Region Hovedstaden og Midtjylland har allerede oprettet deres centre, og de tre andre regioner har til udgangen af 2019 til at etablere deres, skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse. »Målet er at opbygge stærke faglige miljøer, der skaber de bedste behandlingstilbud for den enkelte patient, som har komplekse symptomer og lidelser,« siger Karin Friis Bach (rad.), formand...