Pandemiens pres på de midtjyske hospitaler fik 22. december Region Midtjylland til midlertidigt at lukke akutklinikkerne – og dermed også konsultationslokalerne i lægevagten – i Ringkøbing, Grenaa, Silkeborg og Skive.
På baggrund af faldende indlæggelsestal og smittetryk har et flertal i regionens forretningsudvalget dog nu besluttet, at tiden er inde til at genåbne akutklinikkerne med virkning fra mandag 25. januar.
»Vi er fortsat meget bekymrede for konsekvenserne af den engelske variant af coronavirus, som efter alt at dømme vil komme til at presse hospitalerne yderligere. Over for det står imidlertid ønsket om at få akutklinikkernes nærhed og tryghed tilbage i hverdagen, og for flertallet falder den afvejning ud til fordel for en genåbning,« siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S) i en udsendt pressemeddelelse.
Færre tilbud i nærområderne
Akutklinikkernes sygeplejersker har under nedlukningen arbejdet på hospitalernes akutafdelinger, og det har haft en række konsekvenser i de pågældende nærområder.
Her har borgerne eksempelvis skulle transportere sig over større afstande end vanligt for at få foretaget akut røntgen, mens lægevagten uden fysiske konsultationsrum har foretaget flere undersøgelser ude i de private hjem uden assistance fra en sygeplejerske.
På mødet i Forretningsudvalget blev det også besluttet fremadrettet at gå i dialog med berørte kommuner, hvis det igen bliver aktuelt at skrue op eller ned for aktiviteten i akutklinikkerne.
Det har været en tragikomisk håndtering af beslutningen om lukningen af de 4 akutklinikker i Grenå, Ringkøbing, Skive og Silkeborg – og de deraf afledte lukninger af lægevagterne samme sted.
Al erfaring viser, at antallet af henvendelser til behandlingsstederne falder, hvis man besværliggør adgangen, hvilket naturligvis primært rammer de ældre og de svageste borgere.
De 4 akutklinikker blev lukket efter en administrativ beslutning, som regionsformanden – men ikke regionspolitikerne – var involveret i.
Heller ikke selv om det fejlagtigt blev forsøgt fremstillet, som om regionspolitikerne var enige heri.
Borgmestrene i de involverede kommuner blev heller ikke hørt eller informeret, før de kunne læse det i aviserne.
Og hvad var så den officielle begrundelse for dette hastværk?
Det var angivelig omsorg for de mange medarbejdere, der yder en enorm ekstraindsats og tager sig af de mange ekstra indlagte med corona.
Det er en helt relevant begrundelse, som alle naturligvis støtter. Men den hjælp skulle have været hurtigere og først og fremmest langt mere effektiv.
I denne sammenhæng er de få sparede timer ved at sende en sygeplejerske og patienterne fra en lukket Akutafdeling til samme behandling på et fortravlet akutsygehus stort set uden reel betydning. Direktionen undgår derfor ikke, at man igen får tanker om andre bevægegrunde for lukningerne af akutklinikkerne, som direktionen har forsøgt mange gange tidligere.
Havde man reelt primært tanke på medarbejdernes bedste, havde man nok kontaktet de ca. 5.000 (pensionerede) fagpersoner, der har meldt sig. De udgør en enorm ressource. Og tak til dem alle.
Desværre blev mange af de frivillige aldrig kontaktet, skønt aflastningen af medarbejder på de fortravlede afdelinger ville have været langt, langt større end ved at lukke Akutklinikkerne.