1. september slår Region Midtjylland dørene op til en ny regionsklinik på halvøen Thyholm, og her er det lykkedes regionen at sikre lægebemandingen. I hvert fald indtil videre. I et skriftligt svar til Dagens Medicin oplyser Region Midtjylland, at der er indgået kontrakter med tre læger, som skal bemande klinikken. To læger tiltræder 1. september og skal arbejde på skift to-tre dage om ugen, mens den sidste læge tiltræder sidst i oktober og skal arbejde i klinikken fem dage hver...
