Psykiater: Satspuljen kan ikke redde psykiatrien – det kan kun finansloven Regeringen har i sit udspil til fordeling af satspuljemidler afsat 390 mio. kr. til psykiatrien over de kommende fire år. Det vil kun give et kortvarigt løft, advarer psykiater, der efterlyser permanente bevillinger på finansloven.

Selv om en tocifret millionbevilling til en styrket indsats i psykiatrien og for kronikere umiddelbart lyder rigtig flot, giver den kun næring til tidsbegrænsede projekter, som på den lange bane ikke kommer til at batte noget. Det vurderer Mikkel Rasmussen, overlæge ved Psykiatrisk Modtagelse ved Aarhus Universitetshospital i Risskov og regionrådskandidat for Psykiatrilisten i Region Midtjylland. Han har nærlæst regeringens udspil til fordeling af de kommende fire års satspuljemidler (se boks nederst) og opfordrer politikerne til at sætte psykiatrien på finansloven i stedet.

»Regeringen lægger med sit udspil f.eks. op til en fremskudt regional psykiatri til tidlig behandling af børn og unge med tegn på psykiske lidelser. Jeg siger udmærket idé, men hvad så bagefter? Det er et problem, at disse tiltag ikke bliver gjort permanent. Derfor skal vi have psykiatrien på finansloven,« siger Mikkel Rasmussen.

Han ærgrer sig bl.a. over, at det nye udspil kommer til at betyde, at de projekter, der har nydt godt af den sidste fordeling af satspuljemidler må lukke ned. Det gælder f.eks. de projekter, man i Region Syddanmark og Region Midtjylland har kørt omkring nedbringelse af tvang.

»Satspuljeprojekter omkring nedbringelse af tvang har haft en betydelig midlertidig effekt. Både i Region Syddanmark og i Region Midtjylland har man bevist, at man kan nedbringe brugen af tvang ved at ansætte mere personale i form af bl.a. sygeplejersker, peer-medarbejdere, psykologer, læger, socialrådgivere, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Når projekterne slutter til december, er afdelingerne nødt til at skrue ned til den oprindelige normering igen. Så stopper man det fremskridt, man netop har opnået,« siger Mikkel Rasmussen, der frygter, at dette vil gentage sig i de kommende projekter om forebyggelse hos psykisk sygdom hos børn og unge.    

»Det nye udspil sætter et vigtigt fokus på psykisk sygdom hos børn og unge. Men man begynder på noget for blot at lukke det ned. Det bliver aldrig færdiggjort,« siger Mikkel Rasmussen og nævner, at politikernes eneste kommentar til psykiaternes ærgrelse over nedlukningen af projektet er, at de må lære at vidensdele.

»Selvfølgelig kan vi det, men det er bare ikke nok. Nar man fjerner de flere hænder ryger trygheden, sikkerheden og den gode behandling. Vi ved godt, hvad der skal til for at nedbringe tvang. Problemet er, at projektet ikke bliver gjort permanent. Det er spild af penge,« siger han.

Finanslovpenge ville skabe kontinuitet

At psykiatrien ikke for længst er kommet på finansloven, synes Mikkel Rasmussen er en gåde.

»Når pengene er fordelt, så er psykiatrien altid det stedbarn, som ender med at måtte nøjes med satspuljemidler. Der er enkelte gange, hvor nogle af satspuljeprojekterne er blevet permanentgjort, men det er godt nok i de færreste tilfælde. Var der i stedet afsat penge på finansloven, kunne vi skabe kontinuitet, både i forhold til f.eks. forebyggelse af unge og i forhold til nedbringelse af tvang,« siger han.  

Bjarne Ibsen, der er professor ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet, har ikke nogen kommentar til det nye regeringsudspils fordelingen af satspuljemidler. Men han har gennem mange år været kritisk over for den måde at støtte på.

»De projekter, der modtager satspuljemidler, er jo glade for det, men omvendt ville de gerne have, at man fandt nogle mere permanente løsninger. Fra politisk hold er det dejligt at agere julemænd, når satspuljemidlerne skal fordeles. Det er synligt i modsætning til den store finanslov, hvor julemanden kan være svær at få øje på. Det er derfor, der er en interesse i at bevare den pulje,« siger Bjarne Ibsen.     

Formand for Danske Regioner Bent Hansen forklarer, at satspuljen historisk set er nogle ledige penge, man har haft til overs, som enhver regering og finansminister har haft et ønske om at bruge til noget vigtigt.

»Satspuljerne er derfor gået til at dække huller,« siger Bent Hansen.

»Bagsiden er, at satspuljemidlerne kun er til projekter og ikke til permanent drift, hvorfor de løber ud hele tiden. Derfor har vi et frygteligt bøvl med at få tiltagene permanentgjort bagefter. En del af dem bliver det aldrig,« siger han og pointerer, at den tilgang ikke ligestiller psykiatri med somatik.

»I stedet skaber satspuljemidlerne Go Stop Go Stop hele tiden. Man gør det modsatte af at signalere, at det er vigtigt at være i psykiatrien. Det gør det svært at tiltrække det rigtige personale, for man signalerer, at man ikke er sikker på, om det her projekt nu reelt er værd at satse på. Det er en mærkværdig tilgang,« siger han.

Jann Sjursen, der er formand for Rådet for De Socialt Udsatte er enig.  

»Satspuljeprojekter kan jo isoleret set og hver for sig være ganske udmærkede, men det her er jo et meget godt eksempel på, hvordan man lapper nogle huller på nødlidende områder i stedet for at give de forskellige tiltag en permanent og robust finansiering i den store finanslov. Det hænger ikke godt sammen,« siger Jann Sjursen og fortsætter:

»Hvis det almindelige sygehusvæsen skulle finansieres over satspuljemidler ville det udløse et ramaskrig. Det er dybt godnat at man finansierer psykiatrien lidt som de politiske vinde blæser. Det synes jeg i høj grad er kritisabelt og det er en væsentlig grund til, at psykiatrien i øvrigt også halter bagefter i forhold til at kunne dække de behov der er behandlingsmæssigt,« siger Jann Sjursen.     

Skriv kommentar