Modsat ihærdige forsøg på centralisering med alt fra nedlæggelsen af amterne til oprettelse af supersygehuse, dropper regeringen nu Sundhedsstyrelsens plan om at samle behandlingen af børnekræft på Rigshospitalet. Dermed vil behandlingen af børn ramt af kræft kunne fortsætte i Aarhus, Aalborg og Odense. Det står klart, efter at et borgerforslag fremsat af forældre til kræftramte børn, der ønskede at bevare behandlingen på de hidtidige fire lokationer, torsdag 3. juni blev stemt igennem. Selvom borgerforslaget hurtigt fik de fornødne 50.000 underskrifter,...