
Rapporten


Sundhedsstyrelsen: Vi har ikke skærpet retningslinjerne for lungekræftpakkeforløb Sundhedsstyrelsen afviser, at retningslinjerne for, hvornår patienter med uspecifikke symptomer på lungekræft skal henvises til et kræftpakkeforløb, er blevet skærpet. »Når vi siger, at mistanke om kræft ikke kan gradbøjes, er det i forhold til patientrettigheder,« siger Lotte Klitfod, overlæge og sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.

Kræftens Bekæmpelse: Sundhedsstyrelsen må skære igennem Patienterne er utrygge og forvirrede, og de praktiserende læger er i tvivl om, hvad de skal stille op med patienter med uspecifikke symptomer på lungekræft. Praktiserende læger, Dansk Lunge Cancer Gruppe og Kræftens Bekæmpelse opfordrer nu Sundhedsstyrelsen til at melde klare retningslinjer ud.

Lungecancergruppe ville ikke have skærpede retningslinjer Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) afviser, at man ønskede skærpede retningslinjer for henvisning af patienter til lungekræftforløb, som det ellers er blevet udlagt af Sundhedsstyrelsen. »Vi er udelukkende optagede af, at røntgen af thorax skal udelukkes som diagnostisk redskab ved mistanke om lungekræft,« siger formanden for DLCG.
Sagen om lungekræftpakkerne: Fra ‘bør overveje’ til ‘skal henvise’ Siden 28. februar er kriterierne for, hvornår egen læge bør overveje at henvise og skal henvise til kræftpakkeforløb blevet skærpet. Nu skal enhver mistanke udløse henvisning til kræftpakkeforløb. Her er de vigtigste datoer.
Svært at leve op til skærpede retningslinjer Praktiserende læger skal sende patienter, hvor der er den mindste mistanke om lungekræft, videre til et diagnostisk pakkeforløb. Men det rækker hospitalernes kapacitet næppe til.

Praktiserende læge: Sundhedsstyrelsen må påtage sig sit ansvar De praktiserende læger ender med at sidde tilbage med aben, så længe de kliniske retningslinjer for henvisning til udredning af lungekræft ikke matcher virkeligheden. Det mener Bolette Friderichsen, praktiserende læge og næstformand i DSAM.

»At være familiefar er også et kald for mig« Selvom andelen stiger, er mændene stadig i mindretal, når det kommer til yngre læger på deltid. Asbjørn Børch Hasselager har valgt forlænge sin hoveduddannelse med 5 måneder for kun at arbejde 32 timer om ugen.

»Jeg gik på deltid for at kunne være den mor, jeg gerne ville være« Hver tiende kvindelige yngre læge er på nedsat tid. Louise Hasselström Munk valgte at gå ned på 30 timer, mens hun var i sin hoveduddannelsesstilling.
