Selvom antallet af ansøgninger fra læger fra lande uden for EU, der ønsker at arbejde i Danmark, er steget kraftigt, og Styrelsen for Patientsikkerhed har haft travlt som følge af coronahåndteringen, så er en ventetid på 22 måneder ikke i orden. Sådan lyder det fra sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) i et skriftligt svar til Dagens Medicin, efter at sagsbehandlingstiden for udenlandske lægers autorisation i løbet af det seneste år er skudt kraftigt i vejret trods stor politisk bevågenhed...