Siden 1999 og frem til 2021 er omkring 645.000 amerikanere døde af en overdosis, der involverede et eller flere opioider.

Vi har flere eksempler på kvinder, hvor ikke engang de allernærmeste har opdaget misbruget

Kirsten Schiøtt, overlæge, Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital

Og alene i 2021 var opioider en del af den dødelige cocktail i 75 pct. af de omkring 107.000 dødsfald på grund af en overdosis, som blev registreret af Center for Disease Control and Prevention, der har ansvaret for infektionsforebyggelse og folkesundhed.

En lignende opioidkrise har vi heldigvis ikke oplevet endnu herhjemme, men anvendelsen af opioider er i stigning blandt danskerne.

I 2021 indløste 409.000 danskere recept på opioider, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Siden 2016, hvor antallet af danskere, der indløste en recept på opioider, toppede med 486.000 personer, har tendensen været faldende.

Alligevel oplever man på Familieambulatorierne i Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark, at der er sket en stigning i antallet af gravide, der har en svær afhængighed af opioider.

Store mørketal

Når socialrådgiver Michela Wedel fra Familieambulatoriet på Sygehus Lillebælt kigger på tallene for Region Syddanmark, er hun ikke i tvivl om, at opioider udgør et større og større problem blandt de henviste gravide:

240 børn er det antal børn, de kender til på Familieambulatoriet i Kolding. Hun påpeger, at der er mørketal, og at tallet kan være langt højere.

Som socialrådgiver er hun bekymret for de konsekvenser, som opioidmisbrug kan have for fostrene. Michela Wedel har selv oplevet, hvordan børn, der har været eksponeret for opioider, kan få problemer senere hen i livet:

»Der er risiko for, at børnene kan have udviklingsmæssige udfordringer efter fødslen. Det kan være, at det bliver svært for dem at sidde stille i skolen, at de nemt kommer til skade i dagplejen, og at det bliver svært at få et ordentligt søvnmønster med søvn om natten,« siger Michela Wedel.

Kvinder fra alle sociale klasser

På Aarhus Universitetshospital oplever overlæge Kirsten Schiøtt fra Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler også en stigning i antallet af gravide, der har et alarmerende forbrug af både legale og illegale opioider.

Hun påpeger udfordringen i, at man ikke kan se på folk, at de har et opioidmisbrug – de ligner nemlig sjældent stereotypen på en narkoman.

»Gravide med opioidmisbrug ser jo ud som alle os andre. Det er ofte etablerede kvinder, og de repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen. Det kan også sagtens være kvinder, der bestrider et almindeligt job, men så har problemer med et opioidmisbrug ved siden af. Vi har flere eksempler på kvinder, hvor ikke engang de allernærmeste har opdaget misbruget,« siger Kirsten Schiøtt.

Mens nogle af de gravide ikke selv har erkendt, at de har et misbrug, så kan kvinderne i mange tilfælde heller ikke komme ud af deres misbrug igen, selvom de ønsker det.

»Vi ser desværre en del kvinder, der får udskrevet opioider pga. kroniske smerter, også selvom opioider ikke er en hensigtsmæssig behandling. Og kvinderne oplever jo, at opioiderne virker. Og hvis de prøver at trappe ned, vil de – som en form for abstinens – opleve en opblussen af smerterne, og det understreger bare for kvinderne, at de har brug for opioiderne. Det er en form for ond spiral, der bare fastholder dem i deres misbrug,« siger hun.

Også på Familieambulatoriet på Sygehus Lillebælt møder man gravide med misbrugsproblemer fra alle sociale klasser i samfundet:

»Jeg har ikke oplevet en eneste gravid, som indtager opioider, som ikke ligner dig og mig. De ser lige så velsoignerede, ordentlige, venlige og imødekommende ud, når de er afhængige af opioider, som alle os andre,« siger Michela Wedel.

Hvis det ikke fremgår af databasen, at en henvist gravid er på receptpligtig medicin, kan Michela Wedel ofte, men langt fra altid, genkende nogle af kendetegnene ved opioidmisbrug.

»Det er hovedsageligt de helt små pupiller og så den langsomme måde at blinke på, som jeg kan se det på. Men det kræver jo, at kvinden er kommet til at tage lidt mere, end hun er vant til. Hvis hun indtager det, hun er vant til og har behov for, så kan jeg ikke se det på vedkommende,« forklarer Michela Wedel.

Tramadol er farligere, end man tror

Lægemidlet OxyContin indeholder det stærkt vanedannende stof oxycodon. OxyContin er et kontroversielt medikament i USA, hvor producenten Purdue Pharma har fået skylden for opioidkrisen i USA på grund af medicinalvirksomhedens stærkt kritiserede markedsføring.

Hvis barnet er én dag gammel, kan en fagperson eller privatperson underrette Ankestyrelsen, hvis der er en bekymring i forhold til rusmidler, eller hvis man er nervøs for, at der ikke rigtig tilbydes hjælp

Michela Wedel, socialrådgiver, Familieambulatoriet på Sygehus Lillebælt

På familieambulatorierne møder man også gravide, der har et overforbrug af OxyContin. Ifølge overlæge Kirsten Schiøtt er det dog ikke kun OxyContin, som man bør holde skarpt øje med. Indtag af medikamentet tramadol kan også have store konsekvenser:

»Alle typer opioider er potentielt skadelige for fostret. Men det opioid, vi i Region Midtjylland oftest møder blandt de gravide, er tramadol. Man fristes til at sige, at tramadol er lidt den danske pendant til OxyContin. Og dem, vi har oplevet, som har haft et illegalt forbrug, har primært været på tramadol. Her i Aarhus er det mit klare indtryk, at det er tramadol, der oversvømmer det sorte marked og ikke er OxyContin,« fortæller Kirsten Schiøtt.

Tramadol betegnes som ‘et svagt virkende opioid’, og 50 mg tramadol svarer til omtrent 7,5 mg OxyContin.

Ifølge Kirsten Schiøtt er problemet dog, at selvom tramadol ikke er lige så potent pr. mg, så betyder det ikke noget i det store billede, eftersom man bare kan indtage større mængder af det.

»Og tramadol er også det, man kalder et ‘dual action opioid’, fordi det både virker som et almindeligt opioid, samtidig med at det har en effekt, der minder om lykkepiller. Og netop fordi det virker på de to måder, kan det faktisk gøre det sværere at trappe ud igen i forhold til for eksempel OxyContin. Så man tror, at tramadol er mere skånsomt eller mindre alvorligt, fordi det er svagt virkende. Men det er ikke det, vi oplever. Tværtimod,« siger Kirsten Schiøtt.

Gravide skal have flere tilbud

Socialrådgiver Michela Wedel er overbevist om, at der kan gøres noget ved udfordringerne, hvis der handles fra politisk side.

For det første mener hun, at der skal mere oplysning til:

»Der er ikke nogen kampagner, der er ikke nogen, der kommer ud i folkeskolerne. Vi mangler helt konkret undervisning i forhold til, hvad det har af mulige konsekvenser, hvis man indtager alkohol, rusmidler eller for eksempel opioider under sin graviditet, ligesom man gør i forhold til kønssygdomme og mulighed for abort,« siger Michela Wedel.

For det andet mener hun, at der skal gives flere rettigheder til både den gravide og til det ufødte barn. Derfor har hun i længere tid kæmpet for, at det skal være muligt at underrette Ankestyrelsen allerede under graviditeten, hvis en kvinde misbruger rusmidler.

»Hvis barnet er én dag gammel, kan en fagperson eller privatperson underrette Ankestyrelsen, hvis der er en bekymring i forhold til rusmidler, eller hvis man er nervøs for, at der ikke rigtig tilbydes hjælp. Men i dag kan man ikke gøre det under graviditeten. Det ufødte barn har simpelthen ikke de samme juridiske rettigheder som et barn, der er én dag gammel,« siger Michela Wedel.

For det tredje foreslår hun, at der etableres specialiserede institutioner til gravide med rusmiddelindtag, hvor de med kort varsel kan blive indskrevet og få hjælp.

»Det er det eneste rigtige, at vi i Danmark får et sted, hvor man kan tage imod en gravid kvinde fra den ene dag til den anden. For når motivationen for at komme ud af sit forbrug er der, så er den der nu – den er der ikke nødvendigvis om en uge. Og der skal være specialiseret personale, der har forstand på, hvad graviditet er, hvad afhængighed er, og hvordan vi kombinerer de to ting og passer på den gravide og fostret.«

I marts i år tog Michela Wedel turen til København for over for Folketingets socialudvalg at forelægge sine tanker og forslag om Ankestyrelsens rolle og muligheden for at oprette et specialiseret døgntilbud.

Det har resulteret i fem konkrete spørgsmål fra udvalget, som socialministeren og sundhedsministeren nu skal forholde sig til.

På trods af flere forespørgsler har Michela Wedel ikke hørt mere fra hverken ministerierne eller socialudvalget.