På sofaen i May Olofssons stue sidder en ung kvinde og græder. Tårerne på kvindens kinder er glædestårer. Lettelsens tårer. Hun har netop fået at vide af den tidligere overlæge, at hendes mor døde af en overdosis kort efter, at hun havde født hende. I 17 år har den unge kvinde været overbevist om, at hendes mor begik selvmord. Men nu kan May Olofsson endelig forklare, at moderen ikke valgte hende fra. At den unge kvinde ikke voksede op i...