En sytrådstynd elektrode med en lille chip for enden, der i lokalbedøvelse lægges ind bag øret og advarer bæreren, når hans eller hendes blodsukker bliver for lavt (hypoglykæmi). Det er princippet bag den nye hypoglykæmialarm, HypoSafe, som er opfundet af professor, dr.med. Henning Beck-Nielsen fra Odense Universitets Hospital. HypoSafe er det første apparat til kontinuerlig EEG-måling, der bygger på implantation under huden. Monitoreringen har vist sig at være af rigtig god kvalitet, ligesom apparatet er baseret på kendte og enkle...