I begyndelsen af 2020 indgik regeringen og Danske Regioner en aftale om at øge antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker på de danske sygehuse med 1.000 inden udgangen af 2021. Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at målet er tæt på at blive realiseret. Antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker er steget med 927 fra 4. kvartal 2019 til 1. kvartal 2021. Det oplyser Danske Regioner i en pressemeddelelse. Den positive udvikling er noget, der glæder Ulla Astman (S), næstformand for Danske Regioner. »Vi er...