Debat. Terapeuter skal anerkende selvmordstanker som patientens brugbare løsning på at komme ud af en tilsyneladende ubærlig lidelse. Muligheden af et selvmord skal altså ikke afvises, men sættes til debat. Det er grundtanken i en ny behandlingsmetode med navnet Collaborative Assessment and Management of Suicidality, CAMS. Ugeskrift for Læger beskriver, hvordan 80 pct. af patienterne i en dansk evalue-ring af metoden vurderer, at CAMS-terapiformen har været afgørende for, at de har opgivet deres selvmordsadfærd.