Ph.d. Mette Terp Høybye er ny professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Hun forsker i, hvordan brugen af ny teknologi har indflydelse på arbejdsgange og beslutningsprocesser for sundhedsprofessionelle. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse. Ved hjælp af observation og interviews undersøger Mette Terp Høybye, hvordan introduktionen af nye teknologier ændrer på praksisser i klinisk sammenhæng. Gennem forskningen ønsker hun blandt andet at gøre os klogere på de etiske dilemmaer, der kan opstå, når teknologien danner grundlag...
