Allan Lund, der er nyudnævnt professor i pædiatri ved Københavns Universitet og leder af Center for Medfødte Stofskiftesygdomme i BørneUngeAfdelingen på Rigshospitalets Juliane Marie Center, har en klar mission for sit arbejde: Børn og unge med sjældne stofskiftesygdomme skal udredes og diagnosticeres endnu tidligere og endnu hurtigere, end de bliver nu. Allan Lund har arbejdet med patientgruppen i mere end 30 år, og ved siden af arbejdet med patienter uddanner han andre læger i behandling og diagnosticering af sjældne, arvelige...