Ny kategorisering af brystkræftpatienter viser vej til bedste behandling
Foto: Joachim Rode

Ny kategorisering af brystkræftpatienter viser vej til bedste behandling Nye metoder til at inddele brystkræftpatienter i undergrupper viser, at nogle patienter har rigtig god gavn af epirubicin, mens andre slet ikke har det.

En helt ny måde at kategorisere brystkræftpatienter på har danske forskere udnyttet til at blive klogere på, hvilke kategorier der har størst glæde af specifikke kemoterapier med kræftmidler som f.eks. epirubicin. Det viser sig, at brystkræftpatienter, som er ‘HER2-enriched’, har størst gavn af behandling med epirubicin, mens patienter, der hører under luminal A- eller B subtyperne, ikke har særligt gavn af denne form for behandling.

»Vi har i et søsterstudie fra Canada set indikationer på, at epirubicin virker rigtig godt til patienter med HER2-enriched brystkræft og mindre godt til patienter med luminal brystkræft. Det resultat kan vi nu bekræfte, og derudover har vi i det danske studie muligheden for at kunne følge patienter i over 25 år og se, at effekten er vedvarende,« siger førsteforfatter chefstatistiker Maj-Britt Raaby Jensen fra Danish Breast Cancer Group og Onkologisk Afdeling på Rigshospitalet. Den nye metode til kategorisering af patienterne er ifølge Maj-Britt Raaby Jensen et resultat af, at Danish Breast Cancer Group siden 1970’erne har gennemført store randomiserede forsøg med patienter med tidlig brystkræft.

Vi har i et søsterstudie set indikationer på, at epirubicin virker rigtigt godt til patienter med Her2-enriched brystkræft. Det resultat kan vi nu bekræfte.«

Da både data fra forsøgene og biologiske prøver fra patienterne er gemt, giver det i dag en unik mulighed for at kigge retrospektivt på patientoverlevelse ved forskellige behandlingsregimer. Samtidig gør nye teknologiske landvindinger, at de kræftpatienter, som i 1970’erne, 80’erne og 90’erne blev samlet i én gruppe, i dag kan opdeles i mindre undergrupper på baggrund af deres specifikke molekylærbiologiske og genetiske karakteristika.

Tidlig inddeling slog fejl

I alt indgår 686 kvinder, som i starten af 1990’erne blev behandlet for brystkræft i Danmark, i studiet.

To tredjedele var endnu ikke gået i overgangsalderen, mens en tredjedel var. To tredjedele var lymfeknude positive, og 60 pct. havde en tumor på over to centimeter.

Alle kvinderne var højrisikopatienter, som blev behandlet med kemoterapi i form af kombinationen Cyclophosphamid, Methotrexat og Fluorouracil (CMF) eller kombinationen Cyclophosphamid, Epirubicin og Fluorouracil (CEF).

Allerede tilbage i 1990’erne indgik kvinderne i et videnskabeligt studie, der havde til formål at undersøge, hvilken af de to slags kombinationsbehandlinger, der var bedst.

Epirubicin viste sig i gennemsnit at være bedre end methotrexat til behandling af brystkræft, og de to blev byttet ud med hinanden. Siden da er også fluorouracil skiftet ud med taxan – et kemomiddel, som kom ind i standardbehandlingen på et senere tidspunkt, end da kvinderne blev behandlet i 1990’erne. Teknologien i 1990erne var dog ikke god nok til, at forskerne dengang kunne underinddele patienterne i molekylære subgrupper og se, om nogle havde mere gavn af behandlingen end andre.

»Epirubicin har samlet set bedre effekt på tværs af patientgruppen end methotrexat, men er også kendt kardiotoksisk og leukæmogent. Derfor er det relevant at se på, om midlet har den ønskede effekt hos alle patienter. Er det ikke tilfældet, peger det på, at de måske ikke skal have det,« siger Maj-Britt Raaby Jensen.

To studier samme resultat

Undersøgelsen viste, at patienter i HER2-enriched-gruppen havde ekstra god gavn af epirubicin, mens dem, der var i luminal-undergrupperne ikke havde gavn af det.

Dødeligheden set over en opfølgningsperiode på 25 år var reduceret med 30 pct. i HER2-enriched-gruppen. For fjernrecidiv indenfor de første 10 år fandt forskerne samme mønster dog uden statistisk signifikant forskel mellem grupperne.

På baggrund af resultaterne mener Maj-Britt Raaby Jensen, at man kan overveje, om man til nogle patienter med brystkræft bør droppe epirubicin på grund af netop bivirkningsprofilen – eksempelvis patienter i luminal A-undergruppen, hvor epirubicin ikke ser ud til at være en væsentlig komponent.

»Forskningsresultatet er som sådan ikke nyt, fordi det allerede blev vist i det canadiske studie. Men nu har vi to studier, som viser det samme. De to retrospektive studier bidrager med viden til de overvejelser, som onkologer foretager i forbindelse med behandling af patienter.« Forskerne planlægger også at sammenligne deres resultater i forhold til deres undergruppeinddeling af patienter med de immunhistokemiske undersøgelser, som patienter normalt bliver underlagt på kræftklinikken for at bestemme deres bagvedliggende molekylærbiologske og genetiske kræftform.

Metaanalyse på vej

Som standard undersøger læger, om patienter med brystkræft er HER2-positive, men det histokemiske resultat stemmer ikke altid overens med den molekylære subtypebestemmelse, som eksempelvis Prosigna 50-gene kommer med.

Derfor kan patienter, som er HER2-positive eller negative, inddeles i enten også at være HER2-enriched positive eller negative. De kan være positiv for begge, negative for begge eller diskordante. Tanken bag de videre undersøgelser er at finde ud af, om der er forskel på at være HER2-positiv og HER2-enriched.

»Vi kan desværre ikke med det danske studie alene afgøre, om der er en forskel, men vi samarbejder med vores canadiske kolleger og også kollegaer i Skotland om at samle vores data og på den baggrund lave en metaanalyse, der kan belyse det spørgsmål,« siger hun.

Skriv kommentar