Tusindvis af kvinder får hvert år at vide, at deres ufrivillige abort skyldtes, at der var noget galt med fosteret.
Det har været fortællingen altid, uden at lægerne egentlig har haft nogen dokumentation for deres påstand.
Nu viser et nyt dansk studie, at man med en blodprøve fra moderen kan fortælle hende, om fosteret er gået tabt på grund af en alvorlig kromosomfejl, eller om noget andet har været galt – måske endda med kvinden og manden, der forsøger at blive gravide.
Kan hjælpe par videre
Ifølge en af forskerne bag studiet kan man bruge blodprøver til udredning allerede efter første graviditetstab fremfor, som praksis er nu, først at udrede par, efter at de har haft tre på hinanden følgende graviditetstab.
»For rigtig mange kvinder og deres partnere giver en klar årsag til tab af et foster en afklaring, som hjælper dem videre,« siger klinisk professor Henriette Svarre Nielsen fra Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital.
»Drejer det sig om en alvorlig kromosomfejl, kan vi fortælle kvinden og hendes partner, at det ikke ændrer negativt på deres chancer for en normal graviditet efterfølgende. Har kvinden derimod tabt et raskt foster, kan det give anledning til nogle overvejelser i forhold til, om årsagen til graviditetstabet måske ligger hos hende eller faren,« fortæller hun.
Forskningen er offentliggjort i The Lancet.
1.000 danske kvinder med i studie
I studiet har forskerne undersøgt, om det er muligt med en blodprøve fra mor at undersøge for alvorlige kromosomfejl hos det tabte barn. Det har forskerne undersøgt helt ned til blot femte graviditetsuge, hvor foster-DNA begynder at cirkulere i moderens blod.
Resultatet fra blodprøven sammenlignede forskerne med opsamlet fostervæv, der enten blev opsamlet hjemme eller efter kirurgisk tømning af livmoderen.
Forskerne har også kigget på, hvor ofte alvorlige kromosomfejl er årsagen, når en kvinde oplever en ufrivillig abort.
I studiet har forskerne inviteret 1.370 kvinder til at deltage. 1.000 takkede ja, mens 370 ikke ønskede at deltage.
»At 73 procent takkede ja til at være med i studiet betyder, at vi har at gøre med en relativt uselekteret population. Blodprøven fra mor er taget inden for 24 timer efter hendes graviditetstab og hovedparten, mens der stadig var fostervæv i livmoderen,« forklarer Henriette Svarre Nielsen.
Kvinderne havde et graviditetstab mellem 35 og 149 dage inde i graviditeten. Gennemsnitligt skete den ufrivillige abort efter 10 uger og én dag.
Kun halvdelen af fostre var syge
Resultatet af undersøgelsen viser for det første, at det er muligt ud fra en blodprøve fra moren at afgøre, om fosteret er gået tabt på grund af en alvorlig kromosomfejl.
I studiet kunne forskerne finde et signal helt ned til blot fem uger inde i graviditeten. Fra uge syv havde forskerne et svar i 90 procent af tilfældene.
I mange år har læger, jeg selv inklusiv, fortalt kvinder, at der var noget galt med deres foster, selv om vi ikke havde undersøgt det. Med denne metode kan vi give kvinder og deres partnere et svar
Henriette Svarre Nielsen, professor, Hvidovre Hospital
»Det viser, at vi godt kan bruge en blodprøve fra moren til at undersøge, om barnet er gået tabt på grund af en alvorlig kromosomfejl, eller om noget andet har været på spil. Halvdelen af graviditetstab sker inden uge 10, så det er et rigtig positivt fund, at det er muligt at finde et fostersignal i moderens blod så tidligt i graviditeten,« siger Henriette Svarre Nielsen.
Undersøgelsen viste også, at forskerne i blot halvdelen af tilfældene havde belæg for at sige, at fosteret var gået tabt, fordi der var noget helt galt med dets genetik.
Da det med den nuværende metode ikke er muligt at bestemme særlige genetiske fejl, der forekommer hos cirka 10 procent af alle fostre, estimerer forskerne, at 60 procent af graviditetstab kan tilskrives en fejl hos fosteret.
»Man kan som sådan ikke gå ud fra, at bare fordi fosteret er gået tabt, at der har været noget galt med det. I mange år har læger, jeg selv inklusiv, fortalt kvinder, at der var noget galt med deres foster, selv om vi ikke havde undersøgt det. Med denne metode kan vi give kvinder og deres partnere et svar,« siger Henriette Svarre Nielsen.
Det andet hovedresultat i undersøgelsen er, at der kun i 70 procent af tilfældene var fostervæv i det materiale, der var opsamlet i hjemmet eller efter udskrabning.
»Det fortæller os noget om, at selvom kvinder er dedikerede til at samle fostervæv, er der tale om så små mængder og om situationer, hvor det er svært at samle vævet op. Det betyder, at den viden, vi hidtil har haft, ikke har dækket de tidlige tab, hvor det ikke har været muligt at samle væv og dermed har besværliggjort muligheden for at forstå årsagerne til, at hver fjerde af alle graviditeter ender i et graviditetstab,« siger Henriette Svarre Nielsen.
I Danmark oplever omkring 20.000 kvinder årligt et graviditetstab. På verdensplan er tallet 30 millioner.
Syge fostre giver god prognose for næste graviditet
Ifølge Henriette Svarre Nielsen er der flere grunde til, at resultatet af studiet er interessant og formentlig også kan blive det i en klinisk sammenhæng.
For det første vil det for mange kvinder være velkomment, at de kan få at vide, om der har været noget galt med det aborterede foster eller ej.
Er svaret, at det havde en alvorlig kromosomfejl, som man ikke kan leve med, er det for mange kvinder og deres partnere et svar, som de kan bruge til at komme videre.
Derudover kan læger i tillæg til den type svar også fortælle kvinder, at det at abortere et ikke-levedygtigt foster ikke har betydning for ens fremtidige chancer for at gennemføre en graviditet og få et barn.
»Jo flere graviditetstab en kvinde oplever, des oftere er der tale om et foster uden kromosomfejl. Vi kan dermed sende kvinder, der har aborteret et sygt foster, hjem med en god prognose for at blive gravide igen og få et barn ud af det,« forklarer Henriette Svarre Nielsen.
Måske ligger årsagen til aborten hos mor eller far
Omvendt kan læger også bruge det modsatte svar til noget.
Taber en kvinde et foster med korrekt antal kromosomer, kan tabet skyldes noget hos kvinden.
Det kan som eksempel dreje sig om en kvinde, der er svært overvægtig, har en stofskiftesygdom eller måske ryger. I det tilfælde ligger problemet formentlig ikke i fosteret, men i ‘rugekassen’, som Henriette Svarre Nielsen udtrykker det.
I det tilfælde kan lægen ifølge Henriette Svarre Nielsen adressere den givne problemstilling som noget, der kan have indflydelse på graviditeten og risikoen for graviditetstab. Kan der gøres noget ved problemstillingen, for eksempel et vægttab, et rygestop eller behandling af stofskiftet, skal det muligvis komme på tale.
»Mange kvinder forsøger at blive mødre for første gang sent i 30’erne, og som det er i dag, skal de igennem tre ufrivillige aborter, før en udredning kan komme på tale. I det større projekt undersøger vi, om vi kan bruge fosterdiagnostik til at sætte ind tidligere, allerede efter at en kvinde har tabt ét foster med normale kromosomer. Hvis chancerne for en succesfuld graviditet kan forøges ved givne tiltag, kan vi fortælle dem det allerede der,« siger Henriette Svarre Nielsen.
Hun uddyber, at forskning også har vist, at kvinder, der oplever gentagne graviditetstab, 10 til 15 år senere har højere risiko for hjertekarsygdom og type 1-diabetes. Der er med andre ord flere gode grunde til at arbejde med tiltag, der kan forhindre gentagne graviditetstab.
Der skal mere forskning til
Henriette Svarre Nielsen slår fast, at man som kvinde, der oplever en abort i den nærmeste fremtid, ikke skal forvente, at man kan få taget en blodprøve og få en afklaring på årsagen til aborten lige nu og her.
Drejer det sig om et sygt foster, skal kvinderne og deres partner bare blive ved med at prøve at blive gravide, men drejer det sig om et raskt foster, skal vi kunne fortælle de pågældende kvinder, hvad det næste skridt bør være
Henriette Svarre Nielsen, professor, Hvidovre Hospital
Først skal der flere undersøgelser til, og blandt andet samarbejder de danske forskere med en forskningsgruppe på Island om at lave helgenom-sekventeringer af alle de tabte fostre, så forskerne ikke kun ved, om fosteret har haft store kromosomfejl, men også kan identificere mindre fejl, der stadig leder til et ikke-levedygtigt foster.
Derudover har forskerne også på tapetet at lave interventionsforsøg, som skal pege i retning af, hvad man kan gøre for kvinder efter en ufrivillig abort og afhængigt af resultatet af blodprøveanalysen.
»Det er godt, at vi kan fortælle kvinder, hvorfor deres foster er gået til grunde. Drejer det sig om et sygt foster, skal kvinderne og deres partner bare blive ved med at prøve at blive gravide, men drejer det sig om et raskt foster, skal vi kunne fortælle de pågældende kvinder, hvad det næste skridt bør være for at sikre, at der er større chancer for en succesfuld graviditet næste gang,« siger Henriette Svarre Nielsen.
