Antibiotikaresistens er en af de største trusler mod global sundhed ifølge verdenssundhedsorganisation WHO.
Det er derfor yderst vigtigt at bruge antibiotika rigtigt, og på Nordsjællands Hospital mener de, at der er plads til forbedring.
Hospitalet har derfor sat i gang i et projekt kaldet Antibiotic Stewardship, hvor målet er at få brugen af bredspektret antibiotika ned.
Det fortæller Jon Gitz Holler, som er afdelingslæge på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling og har været med til at sætte projektet i gang.
»Antibiotikaresistens er globalt set et kæmpe problem. Der findes lande, hvor banale infektioner ikke kan behandles, fordi bakterierne er så modstandsdygtige. Der er vi ikke i Danmark eller Skandinavien endnu. Men det er det scenarie, som vi kigger ind i, hvis vi ikke er opmærksomme på problemet.«
Det er et langt sejt træk. Det handler om at ændre kulturen, uddanne og gøre folk bevidste om udfordringen. Det skal hele tiden vedligeholdes, og det tager tid. Men vi kan se, at det er et tiltag, som virker
Jon Gitz Holler, afdelingslæge, Nordsjællands Hospital
»Vi kan se, at der er et mønster på hospitalet, hvor der bliver brugt antibiotika på en skala, som ikke er helt i overensstemmelse med anbefalingerne. Og der er plads til forbedringer,« siger afdelingslægen.
Projektet løber over tre år, og på de tre år vil hospitalet gerne sænke brugen af Tazocin, der er et bredspektret antibiotikum, med 20 pct.
»Helt enkelt handler det om at give det rigtige antibiotika til den rigtige patient på det rigtige tidspunkt og i den rigtige dosis,« fortæller Jon Gitz Holler om projektet.
Overbehandling
Projektet blev sat i gang, efter at der var blevet udført en gennemgang på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling af omkring 140 patientjournaler, hvor ordinationspraksissen for Tazocin blev gennemgået.
Gennemgangen viste, at i cirka halvdelen af sagerne kunne et antibiotikum som penicillin, der er mindre bredspektret end Tazocin, eller slet ingen antibiotika havde fungeret lige så godt eller måske bedre.
Tazocin bør ifølge Jon Gitz Holler udelukkende bruges, hvis patienten er alvorligt syg, eller der er mistanke om eksempelvis blodforgiftning.
»Der blev behandlet lidt for ukritisk med meget bredspektret antibiotika. Det kan der være forskellige grunde til. Mange gange er det, fordi man er bekymret for patienten, og så skyder man meget bredt,« siger Jon Gitz Holler og fortsætter:
»Men konsekvensen er, at man får skudt en masse spurve med kanoner og overbehandlet.«
Antibiotic Stewardship foregår på den måde, at projektgruppen, som består af infektionsmedicinere, farmaceuter og mikrobiologer, står til rådighed for faglig sparring om korrekt brug af antibiotika.
Gruppen har været ude til morgenkonferencer på alle de medicinske afdelinger og gennemgået patientforløb. Derudover anvender de også bedside-undervisning og -sparring.
Det er desuden blevet indført, at lægerne skal lave en såkaldt antibiotikaplan, som skal journalføres. Inden for de første 48 timer efter at en patient er begyndt på antibiotika, skal det revurderes, om det er den rette vej.
Et langt sejt træk
Det er ledelsen på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling og blandt andet cheflæge Christian Søborg, som står bag og har taget initiativ til projektet.
Projektet har nu kørt i et år, hvor seks afdelinger på Nordsjællands Hospital har været involveret. På sigt er det planen at udbrede projektet til hele hospitalet.
Afdelingerne, som lige nu er med i projektet, er Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Endokrinologisk og Nefrologisk Afdeling, Kardiologisk Afdeling, Gastromedicinsk Ambulatorium, Akutafdelingen og Neurologisk Afdeling.
Alle de involverede afdelinger har udpeget en ‘antibiotika-ambassadør’, som har ansvar for at være opmærksom på brugen af antibiotika eksempelvis til stuegang og er med til at tage ansvar for projektet lokalt på afdelingen.
Initiativet er blevet taget godt imod, og de kan allerede se resultater, fortæller Jon Gitz Holler.
»Vi kan se, at der i langt højere grad bliver brugt penicillin. Og der er begyndt at ske et langsomt fald i tazocin-forbruget,« siger Jon Gitz Holler.
Det handler ifølge Jon Gitz Holler om at lave en kulturændring og få ændret på det mindset, der er bag brugen af det bredspektrede antibiotika.
»Det er et langt sejt træk. Det handler om at ændre kulturen, uddanne og gøre folk bevidste om udfordringen. Det skal hele tiden vedligeholdes, og det tager tid. Men vi kan se, at det er et tiltag, som virker,« siger Jon Gitz Holler.
